Boliger til salg i Varde

Boligerne i Varde lige nu

Til salg
28 boliger
Prisspænd
298.000 til 4.198.000 kr.
Boligtyper
Villa, Ejerlejlighed, Landejendom m.fl.

28 boliger til salg

  • NyhedVilla

    Nøddelunden 48

    6800 Varde

    Her er huset, der siger ”velkommen hjem”, før du overhovedet har fået skoene af! Nøddelunden 48 ligger i det eftertragtede Plantagekvarter i Varde Syd og byder på 4 gode værelser og 2 badeværelser – alt sammen i ét plan. Her er ingen trapper, bare en nem og hyggelig hverdag. Der er allerede tænkt på nogle af de praktiske detaljer, så du kan glæde dig til at flytte ind. Huset har nyere vinduer, døre og gulve i hele boligen, som skaber en fin rød tråd og et harmonisk udtryk. Den hyggelige udestue forlænger sommeraftenerne, og med døre, der kan åbnes op eller lukkes til, kan du nyde den på flere måder. De fire værelser giver plads til både familie, gæster, hjemmekontor og hobbyer. Beliggenheden gør også hverdagen nem med kort afstand til Lykkegårdsskolen, Søndermarken med både vuggestue og børnehave, samt daglige indkøb og grønne områder. Plantagekvarteret er kendt for sine rolige veje og gode naboskab – et dejligt sted at falde til og føle sig hjemme. Kort sagt: 4 værelser, ét plan, nyere vinduer, døre og gulve, en hyggelig udestue og en god beliggenhed tæt på hverdagens nødvendigheder. Kom og oplev huset med egne øjne!

    156 m²843 m²

    2.498.000 kr.

    Se bolig
  • NyhedVilla

    Hjertingvej 115A

    6800 Varde

    Velkommen til Hjertingvej 115A, hvor du kan trække stikket fra hverdagens hast. Boligen ligger nemlig dejligt "gemt af vejen" i en hyggelig lomme, hvor der er ro omkring dig, og hvor børnene kan boltre sig ned af gaden uden at du behøver at holde øje med trafikken. Her bor du i ét plan, og det gør hverdagen nem. Ingen etager at slæbe vasketøj op til og børnenes lege kan holdes under opsyn fra køkkenet. Alt er samlet på samme niveau, så rummene hænger naturligt sammen, og familielivet kan folde sig ud, uanset om det er travle morgener eller lange søndage. Boligen er totalrenoveret i 2010, så de store arbejder er allerede lavet for dig. Det betyder, at du kan bruge weekenderne på det, der er sjovere end at stå med en malerrulle, nemlig at bo, grille, hygge og få gæster forbi. Hjertingvej 115A er perfekt til familien, der drømmer om plads, ro og overskud i hverdagen, med Lykkegårdsskolen tæt på når der skal afleveres og hentes. Her er der gode muligheder for at skabe jeres eget hjem og de bedste minder. Kom forbi og mærk stemningen. Du kommer sandsynligvis til at sige: "Her kunne vi godt bo." - vi ses.

    157 m²883 m²

    2.350.000 kr.

    Se bolig
  • Gl Roustvej 45

    6800 Varde

    Er du på jagt efter en bolig, der giver dig mest værdi for pengene? Så bør du sætte kryds i kalenderen til en fremvisning af Gl Roustvej 45. Boligen ligger i en glimrende prisklasse og er dermed et oplagt bud til dig, der ønsker at komme godt fra start uden at skulle bruge hele budgettet på selve købet. Det, der virkelig gør Gl Roustvej 45 spændende, er mulighederne fremadrettet. Her er nemlig masser af potentiale til at forbedre boligen over tid, i det tempo der passer dig. Så snart du har fundet dig til rette, kan du roligt begynde at sætte dit eget præg – værelse for værelse, projekt for projekt. Gl Roustvej 45 er boligen for dig, der tænker langsigtet, og som ser en god pris i dag som starten på en spændende rejse med boligen i årene, der kommer.

    112 m²836 m²

    1.098.000 kr.

    Se bolig
  • Ndr Hindsigvej 8

    6800 Varde

    Her venter en bolig, hvor morgenkaffen smager en my bedre, og hvor himlen ser ud til at have fået ekstra meget plads. Ndr Hindsigvej 8 ligger nemlig i smukke, landlige omgivelser med en udsigt, der får skuldrene til at dale, så snart du kører ind ad indkørslen. Her er der højt til himlen og langt til naboens støvsuger. Solopgangen kan nydes fra vinduet, og dagen igennem er naturen lige uden for døren. Du kan være heldig at få øje på majestætiske rovfugle, hjorte, ræve og pindsvin, mens svanerne glider roligt forbi med deres svaneunger. Selv områdets mårhunde viser sig fra tid til anden. Det er med andre ord ikke bare en bolig med udsigt – her får du naturen helt tæt på og et levende kig til det dyreliv, der hører det åbne landskab til. Aftenerne byder på ro, fuglesang og den slags stilhed, man ellers kun læser om. Har du lyst til at få frisk luft, er der gode muligheder for gåture og cykelture lige uden for døren. Med denne beliggenhed bliver du nærmest nabo til områdets vilde dyr, og udsigten skifter med årstiderne. Alligevel er du ikke afskåret fra verden. Horne og Varde er tæt nok på til, at indkøb, skole og hverdagens gøremål nemt kan klares, og vestkysten med sine store naturoplevelser ligger inden for en overkommelig køretur. Boligen er et sted, hvor både hverdagen og weekenden får lov at gå i et roligere tempo. Kom forbi, tag udsigten ind, hold øje med dyrelivet, og mærk efter, om det ikke føles som at komme hjem.

    148 m²1.252 m²

    498.000 kr.

    Se bolig
  • Bredgade 38

    6800 Varde

    Denne type adresse finder man ikke til salg hver dag. På Bredgade 38 i Alslev ligger et stykke levende historie: en historisk bolig i Alslevs gader, der siden 1880 dannede rammerne som smugkro. Her har trætte rejsende, lune sjæle og en og del smuglervare måske skiftet hænder, og det kan stadig mærkes. Udefra tager den stråtækte bygning imod dig som et postkort fra en svunden tid. Det skønne stråtag former sig over huset som en varm hat, og facaden har den patina, som kun mange årtiers vejr og vind kan give. Det er svært ikke at trække vejret dybt allerede ved indkørslen. Indenfor fortsætter eventyret. De synlige bjælker bærer ikke kun loftet, men også historien. Kig op og forestil dig alle de aftener, hvor latter, klirrende krus og hviskende stemmer har fyldt rummet. Her er der højt til himlen i stemningen, og hver krog har sin egen fortælling. Gemmen tiden er både køkken, bad og de resterende rum blevet renoveret, så de fremstår i glimrende stand, men med respekt for bygningen. Bredgade 38 er til dig, der drømmer om at bo i noget med karakter frem for standard, og som gerne vil kunne fortælle gæsterne, om boligens historie. Her får du hygge, historie og bymiljø i ét. Det er ikke bare en bolig, men en mulighed for at blive en del af Alslevs historie og skrive næste kapitel selv.

    155 m²1.179 m²

    998.000 kr.

    Se bolig
  • Karlsgårdevej 22

    6800 Varde

    Velkommen til Karlsgårdevej 22 Bygget i 2001 står boligen stadig frisk og tidssvarende, uden at have mistet den solide kvalitet, man kun får fra huse med et par gode år på bagen. Her bliver du mødt af en garage, der er så rummelig og praktisk, at selv den mest kræsne bilentusiast (eller cykelsamler, eller "det-skal-lige-gemmes-et-sted"-type) vil nikke anerkendende. Plads til både bil, værktøj og de projekter, du aldrig helt får færdiggjort – men som nu i det mindste kan opbevares tørt og pænt. Og så er der varmen! Boligen opvarmes med varmepumper, så du kan glæde dig over lune stuer om vinteren og en pænere elregning end naboens – en kombination, de fleste kun kan drømme om. Beliggende i Sig, en lille perle nær Varde, hvor roen sænker sig, og naturen ligger lige for døren. Her får du det bedste fra begge verdener: landlig idyl og kort vej til byens faciliteter. Kort sagt: Karlsgårdevej 22 er klar til at blive dit næste kapitel – solidt bygget, smart opvarmet og med en garage, der gør nabolaget misundeligt.

    137 m²859 m²

    1.848.000 kr.

    Se bolig
  • Landejendom

    Thorstrupvej 41

    6800 Varde

    Drømmer du om plads til at boltre dig – bogstaveligt talt? Så er dette huset for dig! Her får du et hyggeligt hjem beliggende nær idylliske Sig, hvor naturen ligger for fødderne af dig, men indkøbsmulighederne og motorvejen stadig er inden for rækkevidde. Børnefamilier vil sætte pris på den korte afstand til Thorstrup Skole. Det er den perfekte balance mellem ro og bekvemmelighed! Og så er der garagen – en rigtig kæmpe én af slagsen, med plads til bilen, motorcyklen, værkstedet og alle de projekter, du "lige skal have tid til". Men det er langt fra det hele: til ejendommen hører hele 1,2 hektar jord, så her er rigelig plads til grøntsagshaven, frugttræerne, hønsene – eller bare til at trække vejret dybt og nyde udsigten uden en nabo, der kigger dig over skulderen. Det bliver ikke mere landligt idyllisk: fuglefløjt om morgenen, stjerneklar himmel om aftenen, og masser af plads til, at både børn og hund kan løbe frit – med skolen kun et kort stykke væk. Uanset om du drømmer om selvforsyning, et værksted i verdensklasse eller bare et sted med højt til himlen, byder Thorstrupvej 41 på muligheder i massevis. Kort sagt: det er ikke bare et hus – det er en livsstil! Ring og book en fremvisning, før nogen anden snupper den store garage foran næsen af dig.

    256 m²12.381 m²

    1.998.000 kr.

    Se bolig
  • Sct Gertrudsvej 35

    6800 Varde

    Drømmer du om et hjem hvor hygge og nærhed til byen går hånd i hånd? Så spids ører – for her kommer boligen, du ikke vidste du manglede! Beliggende for enden af en lukket villavej byder denne skønne bolig på ro og tryghed. Her kan børnene trygt cykle rundt, og du kan endelig nyde morgenkaffen i fred og ro. Indenfor venter et totalrenoveret køkken, klar til at blive scenen for alt fra hverdagsspaghetti til søndagens store festmiddag. Og skulle badeværelset trænge til besøg, er det heldigt, for her er hele 2 nyrenoverede badeværelser – ingen grund til at kæmpe om spejlet om morgenen længere! Bryggerset er ligeledes renoveret i samme stil som køkkenet. Udenfor venter en hyggelig have, som blot venter på at blive fyldt med havemøbler, grill-hygge og måske en hængekøje til eftermiddagslurene. Perfekt til både sommerens grillaftener og børnenes lege. Og blot 10 minutter til Varde giver dig det bedste fra begge verdener: landlig idyl og bynære faciliteter lige om hjørnet. Så hvis du er klar til at bytte stress for stilhed – så er Sct. Gertrudsvej 35 måske netop det, du har gået og ledt efter!

    146 m²969 m²

    1.625.000 kr.

    Se bolig
  • Landejendom

    Ringkøbingvej 232

    6800 Varde

    Her får I en bolig, hvor der virkelig er blevet kræset om tingene – og hvor I kan flytte ind med god samvittighed og bare begynde at nyde livet! På Ringkøbingvej 232 venter en skøn ejendom med masser af plads både inde og ude. Boligen har gennemgået en flot opdatering med nye gulve, nyt køkken og nye badeværelser, så de store projekter allerede er taget hånd om. Her får I med andre ord en bolig, hvor det er nemt at se sig selv slå dørene op, smide skoene og føle sig hjemme. Udenfor bliver det bestemt ikke kedeligt. Den store garage giver masser af muligheder for både biler, værksted, hobbyprojekter og alt det andet, der har det med at samle sig, når man bor med god plads. Og så kommer vi ikke udenom jorden! Med et dejligt areal omkring ejendommen er der gode muligheder for at skabe et liv tæt på naturen – og jorden kunne bestemt egne sig til heste eller til at leje ud. Området giver jer den herlige kombination af landlig ro og samtidig en overskuelig afstand til Varde, hvor I finder indkøb, skole, fritidsliv og byens mange tilbud. Kort sagt, Ringkøbingvej 232 er til jer, der drømmer om plads, frihed og landlig idyl – men som gerne vil slippe for at starte med en værktøjskasse i hånden. Her er allerede gjort rigtig meget, så nu mangler der egentlig bare én ting: jer som de nye ejendrømmere.

    236 m²31.495 m²

    2.900.000 kr.

    Se bolig
  • Rævestræde 9

    6800 Varde

    Velkommen til Rævestræde 9 i hyggelige Nordenskov En bolig, hvor hverdagen bliver lidt nemmere, og rammerne er skabt til at blive nydt. Her får I en skøn beliggenhed på en rolig vej, hvor der er fred og plads til at slappe af, samtidig med at Brugsen ligger tæt på, så de daglige gøremål klares hurtigt og bekvemt. Indenfor byder boligen på et stort og praktisk bryggers, der gør hverdagen ekstra funktionel med masser af plads til både opbevaring og familiens aktiviteter. Husets køkken er indrettet med spiseplads, så der er rig mulighed for at samle familien omkring morgenkaffen, lektierne eller hyggelige middage. Her får I en bolig med en varm og hjemlig atmosfære, hvor både inde- og udeliv går hånd i hånd. Kombinationen af den rolige beliggenhed, de funktionelle løsninger og nærheden til byens faciliteter gør Rævestræde 9 til et oplagt valg for jer, der ønsker en bolig med både charme og en praktisk hverdag.

    150 m²488 m²

    800.000 kr.

    Se bolig
  • Ny pris ↓Andelsbolig

    Markedspladsen 18

    6800 Varde

    Boligen er beliggende i stueplan, så du slipper for trapper og kan nyde en let tilgængelig hverdag. Her får du en velindrettet bolig fra 2001, hvor planløsningen er gennemtænkt, og rammerne er skabt til både afslapning og hyggelige stunder. Som en ekstra bonus bliver du en del af en god og velfungerende andelsboligforening, hvor fællesskab og trygge rammer går hånd i hånd. Her kan du glæde dig over en boligform, hvor både økonomi og naboskab ofte er lidt mere overskueligt. Uanset om du ønsker at bo mere bekvemt eller blot leder efter et hjem med minimal vedligeholdelse, er Markedspladsen 18 et oplagt valg. Kort sagt: En indbydende andelsbolig med en attraktiv beliggenhed nær Varde centrum, i stueplan, fra 2001 og en god forening – klar til at danne rammen om dit næste kapitel.

    92 m²3.002 m²

    900.000 kr.

    Se bolig
  • Ellebakken 5

    6800 Varde

    Drømmer du om en bolig, hvor du kan trække stikket og nyde roen? Så er Ellebakken 5 lige sagen. Her bor du ugeneret på en skøn beliggenhed, hvor haven danner de perfekte rammer om både afslapning, leg og hyggelige sommeraftener. Husets store bonus er den dejlige udestue, som hurtigt bliver familiens foretrukne samlingssted. Her kan den indvendige grill tændes, ja du hørte rigtigt - indvendig grill, venner og familie samles, og sommeren kan nydes – også når vejret driller en smule. Indenfor byder boligen på en god og funktionel indretning med gode opholdsrum og en hjemlig atmosfære, der gør det nemt at føle sig hjemme fra første øjeblik. Du får også en yderst anvendelig kælder med masser af muligheder. Hvad enten du drømmer om hobbyrum, værksted, hjemmekontor, opbevaring eller hygge plads til teenageren, er rammerne allerede på plads. Ellebakken 5 er kort sagt en bolig, der kombinerer en fredelig beliggenhed med gode kvadratmeter og masser af anvendelsesmuligheder – klar til at danne rammen om dit næste kapitel.

    142 m²596 m²

    1.398.000 kr.

    Se bolig
  • Vardevej 21

    6800 Varde

    På Vardevej 21 finder i denne prisvenlige villa med en funktionel indretning og gode rammer for hverdagen. Boligen byder på et bryggers, køkken, stue, badeværelse, soveværelse samt et ekstra værelse. I forlængelse af stuen er der en lys og dejlig udestue som et ekstra opholdsrum, hvor man kan nyde udsigten til haven og de skiftende årstider. Ejendommen fremstår med en overskuelig planløsning, der gør den velegnet til både enlige, par eller den mindre familie. Her er mulighed for at indrette boligen efter egne ønsker og behov. Udendørs er der både carport og garage, som giver gode parkerings- og opbevaringsmuligheder eller hobbyaktiviteter. I haven er der desuden plads til at nyde udelivet i rolige omgivelser. Ejendommen er beliggende i Sig, en attraktiv by med skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og et aktivt lokalsamfund. Fra Sig er der kort afstand til Varde, ligesom området byder på gode fritidsfaciliteter og naturskønne omgivelser. Her får man fordelene ved et velfungerende lokalsamfund kombineret med nem adgang til hverdagens nødvendigheder. En prisvenlig ejendom med gode rammer for den kommende ejer.

    92 m²450 m²

    548.000 kr.

    Se bolig
  • Åbent husVilla

    Lerpøtvej 7

    6800 Varde

    Velkommen til Lerpøtvej 7 – en indflytningsklar bolig med masser af charme, moderne opdateringer og en skøn beliggenhed tæt på centrum af Varde. Her får I et hjem, der både er stilrent, praktisk og lige til at flytte ind i – perfekt til familien, der ønsker hverdagskomfort med et moderne udtryk. Boligen fremstår flot renoveret med flere gode forbedringer, som giver huset et gennemført og velholdt look. Det nyere køkken skaber de perfekte rammer for både madlavning, lektier ved bordet og hyggelige stunder med familie og venner. Samtidig er badeværelset opdateret i en nyere stil, så både funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Hjemmet emmer af en varm og indbydende atmosfære, hvor der er tænkt over detaljerne. Her er plads til både børnefamilien, parret eller jer, der bare ønsker et hjem med en god kombination af det moderne liv og hyggelig stemning. Beliggenheden gør hverdagen ekstra nem – I bor tæt på centrum af Varde med kort afstand til Føtex, Frelloskolen, fritidsaktiviteter og byliv, samtidig med at I kan nyde rolige omgivelser hjemme på adressen. Kort sagt: En tjekket bolig med moderne opdateringer, familievenlige rammer og en attraktiv placering tæt på byen. Her er det bare at pakke flyttekasserne ud og nyde livet fra dag ét.

    160 m²720 m²

    1.778.000 kr.

    Se bolig
  • Sønderskovvej 108

    6800 Varde

    På Sønderskovvej 108 finder man en robust og indbydende bolig, der danner de perfekte rammer om et trygt og hyggeligt hjem. Her får man følelsen af solid kvalitet kombineret med en varm og hjemlig atmosfære, hvor både hverdag og fritid kan nydes i rolige omgivelser. Boligen byder på masser af muligheder for familien, parret eller dem, der blot ønsker god plads omkring sig. De solide rammer giver en skøn base året rundt, og huset fremstår som et hjem, hvor man straks kan forestille sig hyggelige aftener, gæster omkring spisebordet og rolige morgener med udsigt til haven. Den dejlige have er et kapitel for sig. Her er der plads til både afslapning, leg og grønne projekter. Sommerdagene kan nydes på den hævede terrasse med grill og gode venner, mens børnene kan boltre sig på græsplænen. Haven skaber en skøn forlængelse af boligen og giver masser af muligheder for at nyde udelivet i fredelige omgivelser. Beliggenheden i Nordenskov gør hverdagen ekstra nem. Fra adressen er der kort afstand til indkøb i Brugsen, så daglige gøremål hurtigt klares, uden at man skal langt hjemmefra. Samtidig bor man i et roligt og hyggeligt lokalsamfund med nærvær og landsbystemning, hvor naturen og de åbne omgivelser er lige i nærheden. Sønderskovvej 108 er kort sagt en bolig med sjæl, robuste kvaliteter og en skøn have – perfekt til dem, der ønsker en kombination af fredelige omgivelser og praktisk beliggenhed tæt på hverdagens nødvendigheder.

    146 m²709 m²

    975.000 kr.

    Se bolig
  • Hovedgaden 72

    6800 Varde

    På Hovedgaden 72 får man en bolig med masser af charme og en placering, der gør hverdagen nem. Huset ligger lige ved indkørslen til Skoleparken der er et hyggeligt villakvarter, hvilket giver en god kombination af en prisvenlig bolig og et levende nærmiljø, til børnene, tæt på. Ejendommen har næsten karakter som en lille “mini bondegård” med sin hyggelige stemning, pladsen bag ved huset og de mange muligheder både ude og inde. Her er plads til leg, hobbyprojekter, afslapning og hyggelige stunder med familie og venner. For børnefamilien er beliggenheden ekstra attraktiv, da boligen ligger tæt på skole og Brugsen i Næsbjerg. Det gør det let at få hverdagen til at hænge sammen, samtidig med at man får en bolig med masser af personlighed og atmosfære. Kort sagt: En charmerende bolig med en særlig stemning, god plads og en beliggenhed, der passer perfekt til familien, som ønsker både ro og nærhed til byen.

    104 m²905 m²

    825.000 kr.

    Se bolig
  • Åbent husVilla

    Sønderskovvej 51

    6800 Varde

    Velkommen til Sønderskovvej 51 – et hjem med masser af muligheder. Her får du en bolig, hvor stueplan allerede er flot nyistandsat, så du kan flytte direkte ind og nyde de lyse og indbydende rammer fra første dag. Atmosfæren er varm og hjemlig, og huset emmer af potentiale for både familien, parret eller den kreative gør-det-selv-type. Den helt store bonus? 1. salen står uudnyttet og klar til dine idéer. Her er der mulighed for at skabe op til 4 værelser i alt – måske ekstra børneværelser, hjemmekontor, hobbyrum eller en skøn forældreafdeling. Du får med andre ord friheden til at indrette huset præcis, som det passer til dine behov og fremtidsplaner. Boligen kombinerer det bedste fra to verdener: moderne komfort i stueetagen og spændende udviklingsmuligheder ovenpå. Et hus med sjæl, potentiale og plads til at vokse i. Kort sagt: Her får du ikke bare et hus – du får muligheden for at skabe dit helt eget drømmehjem.

    155 m²486 m²

    798.000 kr.

    Se bolig
  • Ejerlejlighed

    Gellerupvej 3A

    6800 Varde

    På Gellerupvej 3A i Varde finder du denne velindrettede og rummelige ejerlejlighed på to plan, som byder på god plads til både familien, parret eller dem der ønsker ekstra værelser til kontor eller hobby. Boligen kombinerer charmen fra en ældre ejendom med en praktisk planløsning og hyggelige udearealer. Boligen byder dig velkommen via en entré i stueplan, hvorfra der er adgang til et praktisk gæstetoilet. Her finder du også et pænt og funktionelt køkken, samt en rummelig dobbeltstue opdelt med franske døre. De to stuer giver gode indretningsmuligheder med plads til både spiseafdeling og sofaområde – perfekt til både hverdagsliv og hyggelige sammenkomster. På førstesalen finder du boligens mere private afdeling med i alt tre gode værelser, herunder et soveværelse samt to ekstra værelser, som kan anvendes til børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse. Herudover er der også et badeværelse. Udendørs får du glæde af et hyggeligt fælles gårdmiljø, hvor sommeren kan nydes i rolige omgivelser. Derudover har boligen også sin egen mere private træterrasse med direkte udgang – ideel til morgenkaffen, grillhygge eller afslapning i solen.Til boligen hører også en carport, så bilen kan parkeres nemt og praktisk ved ejendommen. Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til både skole, indkøb og byens faciliteter. Du bor blandt andet tæt på Lykkegårdskolen, daginstitutioner og dagligvarebutikker, ligesom der er nem adgang til centrum af Varde med caféer, butikker og byliv. Samtidig er der gode muligheder for naturoplevelser i området omkring byen. Her får du en rummelig bolig med en god planløsning, hyggelige opholdsrum, samtidig med at du er tæt på byens faciliteter.

    143 m²361 m²

    1.198.000 kr.

    Se bolig
  • Åbent husEjerlejlighed

    Grydergade 4E, 1

    6800 Varde

    Midt i hjertet af Varde finder du denne charmerende lejlighed på Grydergade 4E, 1. th., beliggende i den historiske Palludanske Gård – et sted hvor atmosfære, Vardes historie og byliv mødes på smukkeste vis. Allerede når du træder ind i gårdmiljøet, mærker du den særlige stemning i Den Palludanske Gård der emmer af historie og de hyggelige omgivelser danner en rolig oase midt i byen. Indenfor fortsætter stemningen. Lejligheden byder blandt andet på synlige bjælker, der giver boligen masser af karakter og understreger den historiske charme. Fra stuen har du et hyggeligt kig ud mod gårdmiljøet, hvilket skaber en rolig og næsten tilbagetrukket atmosfære – man glemmer hurtigt, at man faktisk befinder sig midt i Vardes byliv. Sælger har i 2025 desuden installeret et nyere, lyst og åbent køkken, som skaber en moderne kontrast til de klassiske detaljer. Her er der god plads til både madlavning og samvær, og ved barpladserne kan venner og familie sidde og snakke, mens maden tilberedes. Lejligheden rummer også et hyggeligt soveværelse, hvor de fine skodder kan åbnes op og være med til at skabe både lys og stemning i rummet. Derudover får du adgang til praktiske faciliteter som cykelopbevaring samt et privat opbevaringsrum, hvor der er plads til de ting, der ikke behøver stå fremme i hverdagen. Beliggenheden bliver næsten ikke bedre. Her bor du få skridt fra Varde Torv, hyggelige caféer og byens liv – blandt andet Big Ben – samt gode indkøbsmuligheder, der gør hverdagen både nem og bekvem. Her får du en lejlighed, der kombinerer historisk charme, god planløsning og en helt central beliggenhed i Varde – perfekt til dig, der ønsker at bo midt i byen uden at gå på kompromis.

    68 m²1.399 m²

    798.000 kr.

    Se bolig
  • Søndertoften 81

    6800 Varde

    Drømmer du om en moderne bolig, hvor der er kræset om hver eneste detalje? På Søndertoften 81 i Varde finder du dette fantastiske hus fra 2022, hvor kvalitet, funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed. Her er der ikke tale om et almindeligt typehus – men et hjem, hvor der virkelig er tænkt over både materialer og løsninger fra start til slut. Boligens naturlige samlingspunkt er det store og indbydende køkken-alrum, hvor et smukt ovenlysvindue lader dagslyset strømme ind og skaber en helt særlig atmosfære. Køkkenet fremstår stilrent og eksklusivt med en flot Dekton bordplade, som både er praktisk og elegant. Rundt i hele huset er der integreret LED-belysning, der giver et behageligt og hyggeligt lys og understreger den moderne stil. Huset er perfekt til børnefamilien med hele fire store børneværelser, hvor der er god plads til både leg, lektier og ro. Samtidig er der skabt en skøn og privat forældreafdeling med en flot skabsvæg, samt et stort badeværelse, der nærmest føles som et wellnessområde. Her finder du både badekar og dobbelt bruseniche, så hverdagen kan starte og slutte i luksuriøse omgivelser. Til boligen hører også en stor dobbeltgarage med gulvvarme, som giver mange muligheder – hvad enten det er til hobby, værksted eller hyggelige sammenkomster med venner og familie. Udenfor venter en dejlig have med en flot og ensartet græsplæne samt en støttemur, der gør, at grunden ligger lavere end de andre grunde, hvilket er med til at give læ i haven. Her er der rig mulighed for at nyde solen på terrassen, mens børnene leger frit i haven. Som en ekstra bonus er boligen udstyret med solcelleanlæg, hvor der er installeret et batteri med til solcelleanlægget, så man kan lagre overskydende strøm, der er produceret af solcellerne. Dette bidrager til en mere energieffektiv hverdag. Området er et attraktivt familiekvarter med masser af børnefamilier, hvor fællesskabet trives. Her er naboskabet noget helt særligt – man kigger nemt forbi hinanden til en øl, en snak over hækken eller hyggelige stunder på terrassen, mens børnene leger sammen. På Søndertoften 81 får du et gennemført hjem med gode materialevalg, løsninger, flotte detaljer og en god beliggenhed, der virkelig appellerer til børnefamilien.

    194 m²1.021 m²

    4.198.000 kr.

    Se bolig
  • Landejendom

    Bounum Skolevej 15A

    6800 Varde

    Bounum Skolevej 15A er ikke bare en adresse – det er en lille bid landlig frihed med masser af albuerum og endnu mere fantasi. Her får du hele 1,2 hektar jord, så der er plads til både høns, heste, hobbyprojekter, vild have, køkkenhave – eller bare den luksus at kunne sige: “Ja, det hele er mit.” Her er højt til himlen, langt til naboerne og masser af ro. En ægte privat beliggenhed, hvor stilheden kun bliver afbrudt af fuglesang og måske en traktor i det fjerne. Bygningerne har en ganske særlig historie, for de har tidligere været anvendt som skole. Man kan næsten høre ekkoet af morgensang og frikvartersfnidder i gangene. Det er dog fair at sige, at de har set bedre dage – charmen er rustik, og standen lægger op til, at den næste ejer har både visioner og værktøjskasse i orden. Her er tale om et sted med sjæl, potentiale og mulighed for at skabe noget helt unikt.

    240 m²12.834 m²

    298.000 kr.

    Se bolig
  • Ny pris ↓Villa

    Thorstrupvej 2

    6800 Varde

    På Thorstrupvej 2 i Sig finder du en rummelig bolig med en imødekommende og livlig stemning, hvor der er god plads til både hverdag og samvær. Huset rummer 4 værelser, som giver mange anvendelsesmuligheder, uanset om behovet er soveværelser, hjemmekontor, børneværelser eller hobbyrum. Den store stue er boligens naturlige samlingspunkt med plads til både spiseafdeling og ophold, og her er der god mulighed for at samle familie og venner til hyggelige stunder. Boligen er tilsluttet fjernvarme, hvilket giver en stabil og nem opvarmning i dagligdagen. Derudover er der et pillefyr, som fungerer som en supplerende varmekilde og bidrager til ekstra varme og hygge, når det ønskes. En lys udestue forlænger boligens opholdsarealer og giver mulighed for at nyde haven og omgivelserne i læ for vind og vejr. Her er plads til afslapning eller rolige stunder med en kop kaffe, mens årstiderne skifter udenfor. Til ejendommen hører også en garage, som giver gode muligheder for parkering, opbevaring eller værksted. Samlet set er Thorstrupvej 2 en bolig med gode rammer, funktionelle løsninger og plads til at leve livet i rolige omgivelser i Sig.

    134 m²1.202 m²

    898.000 kr.

    Se bolig
  • Ejerlejlighed

    Gellerupvej 3B

    6800 Varde

    På Gellerupvej 3B, 6800 Varde udbydes denne attraktive og velindrettede ejerlejlighed. Lejligheden er indrettet med et stort, lyst opholdsrum, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse og skaber et naturligt samlingspunkt i boligen. De store vinduespartier sikrer et flot lysindfald, mens den rummelige stue giver god plads til både sofaarrangement og spiseplads. Køkkenet fremstår praktisk og med god skabs- og bordplads, samt opvaskemaskine. Fra stuen er der direkte udgang til den private gårdhave, som indbyder til afslapning, grill og hyggelige stunder i det fri. Her får du en sjælden fornemmelse af at have dit eget udendørsrum – midt i byen. Lejligheden rummer et soveværelse med udsigt ud mod gårdhaven, samt god plads til opbevaring. Badeværelset fremstår stort med god plads og gulvvarme. Beliggenheden er central i Varde med kort afstand til indkøb, offentlig transport, grønne områder og byens mange faciliteter. Her får du en bolig med en velfungerende planløsning, gode materialevalg og en sjælden gårdhave i direkte forbindelse med boligen – en lejlighed, der skal opleves.

    83 m²361 m²

    898.000 kr.

    Se bolig
  • Kløverbakken 7

    6800 Varde

    På en rolig adresse i det attraktive Varde Nord finder du denne charmerende bolig i ét plan, som emmer af hjemlighed og fornuftig plads til hverdagen. Her får du en bolig, der er nem at gå til – perfekt for både børnefamilien, parret og alt der imellem. Boligens hjerte er den rummelige stue, hvor der er masser af plads til både sofaarrangement, spisebord og hyggelige stunder med familie og venner. De store opholdsarealer og pejsen skaber en indbydende atmosfære, hvor dagslyset kigger ind og giver en skøn rumfornemmelse. Beliggenheden i Varde Nord byder på et fredeligt nærområde med nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder, grønne omgivelser og gode stisystemer – ideelt til både gåture og skolebørn.

    132 m²604 m²

    1.098.000 kr.

    Se bolig

Viser 24 af 28 boliger

Hent flere boliger

din afdeling

ejendrøm Varde

Fra Søndergade midt i Varde hjælper vi med køb og salg i og omkring købstaden, tæt på både Esbjerg og vestkysten.

Søndergade 13A, 6800 Varde

Se afdelingen i Varde