6740 Bramming
Velkommen til Præstevej 22 – en særdeles veldisponeret 1-plansvilla på 127 m², hvor hver enestekvadratmeter er udnyttet optimalt. Her får du en gennemtænkt planløsning med hele fire værelser, et stort og moderne køkken/alrum, separat opholdsstue og gode praktiske faciliteter i form af både carport og garage/værksted. En bolig, hvor man virkelig får meget ud af de 127 boligkvadratmeter.
Her bosætter du dig centralt i Bramming med kort afstand til stort set alt, hvad hverdagen kræver. Skole, daginstitutioner, indkøb og offentlig transport findes inden for kort afstand, ligesom du hurtigt kan komme ud i Vestskoven og nyde naturen. En beliggenhed, hvor hverdagens fornødenheder er lige ved hånden.
Villaen fremstår pæn og velholdt, og særligt opholdsafdelingen fortjener opmærksomhed. Husets naturlige hjerterum er det store og åbne køkken/alrum, hvor et flot og moderne køkken med gode arbejdsflader og en stor køkkenø ligger i naturlig forbindelse med spiseafdelingen. Her er skabt et lyst og indbydende opholdsmiljø med god plads til både hverdagens madlavning, familiemiddage og hyggelige stunder med gæster. Hertil kommer en separat opholdsstue, hvor familien kan trække sig tilbage og nyde en afslappende aften i sofaen.
Netop planløsningen er en af boligens helt store kvaliteter. Her er der blevet plads til hele fire værelser, hvoraf soveværelset ligger lidt adskilt fra de øvrige rum. Det giver en praktisk indretning med plads til både børneværelser, hjemmekontor eller gæsteværelse – alt efter familiens behov. Hertil kommer et badeværelse, et praktisk bryggers med egen udgang og ikke mindst et viktualierum i forbindelse med køkkenet. Her er med andre ord tænkt over både opholdsrum, værelsesfordeling og hverdagens praktiske behov.
Udenfor venter en dejlig have med god plads til både leg og afslapning. Den store terrasse ligger i direkte forlængelse af stuen og giver mulighed for at nyde sommerens måltider under åben himmel. Hertil kommer de gode opbevaringsmuligheder i garagebygningen og det tilstødende skur, hvor der også er plads til værksted, hobbyaktiviteter eller kreative projekter.
Kort sagt får du på Præstevej 22 en særdeles veldisponeret familievilla, hvor de 127 m² er udnyttet tilfulde. Med fire værelser, et stort moderne køkken/alrum, separat stue og en central placering i Bramming får du en bolig, der rummer langt mere, end størrelsen umiddelbart antyder.