Grenevej 16
6752 Glejbjerg
Velkommen til Grenevej 16 – en spændende og mulighedsrig ejendom i udkanten af Glejbjerg, hvor du får naturskønne og rolige omgivelser med et hyggeligt åløb lige uden for døren. Her får du en ejendom med masser af potentiale, hvad enten du drømmer om at flytte direkte ind og bo godt eller ønsker at sætte dit eget præg på rammerne. Og med hele 96 m² garage og værksted er der samtidig usædvanligt gode rammer til den pladskrævende hobby. Beliggenheden kombinerer det bedste fra to verdener. Her kan du nyde naturen og de fredelige omgivelser, samtidig med at hverdagens fornødenheder er inden for kort afstand. Der er blot ca. 1 km til indkøb og omkring 2 km til skole og fritidsaktiviteter, hvilket gør beliggenheden attraktiv for både børnefamilien og dig, der ønsker god plads omkring dig. Selve boligen byder på en god og veludnyttet planløsning, hvor køkkenet har en central placering i forhold til husets øvrige rum. Herfra er der nem adgang til den rummelige spise- og opholdsstue, hvor der er god plads til både hverdagens hyggelige stunder og gæster omkring spisebordet. I forbindelse med køkkenet finder du desuden et værelse, mens boligens soveværelse ligger i forbindelse med et ekstra disponibelt rum, der eksempelvis kan indrettes som walk-in-closet eller hjemmekontor. Hertil kommer badeværelse samt en praktisk entré/bryggers. På husets øverste etage åbner der sig endnu flere muligheder. Selvom størstedelen af arealet er registreret som uudnyttet i BBR, er kvadratmeterne i praksis indrettet med et stort disponibelt rum og et mindre rum. Her er der rig mulighed for at skabe rammerne om alt fra hobbyaktiviteter og leg til et hyggeligt opholdsrum eller en mancave. Ejendommen har desuden fået flere forbedringer gennem årene. Taget blev udskiftet og efterisoleret i 2012, mens vinduerne mod øst er udskiftet for cirka fire år siden. Udvendigt præsenterer ejendommen sig flot med opdateret belægning, som bidrager til et indbydende helhedsindtryk. For dig, der drømmer om god plads til biler, værktøj og større projekter, er garage- og værkstedsfaciliteterne noget helt særligt. Her er der rig mulighed for at udfolde sig, hvad enten du er hobbymekaniker, tømrer eller blot ønsker plads til dine fritidsinteresser. Over garagen og værkstedet er der desuden etableret et støbt dæk, som giver yderligere opbevaringsmuligheder. Hertil kommer en overdækket terrasse, hvor udelivet kan nydes i læ for vind og vejr. Grenevej 16 er kort sagt en ejendom med et væld af muligheder, god plads til både bolig- og hobbylivet og en skøn beliggenhed tæt på naturen – alt sammen til en særdeles attraktiv pris.
848.000 kr.
Se bolig