Året der gik hos ejendrøm 2019

Vi ser tilbage på et fantastisk 2019, og frem mod et spændende 2020!

Skrevet af

Vi kigger tilbage på året der gik, og frem mod 2020..

10’erne er lagt bag os, og det er nu tid til at tage hul på et nyt årti. Det betyder at vi skal runde 2019 af, og opsummere hvilke oplevelser vi har haft i det forgange år. Et år der endnu engang, har slået mange af tidernes boligrekorder på landsplan. Vi vil dog ikke dvæle ved den nationale inflation, men i stedet have fokus på de mange gode oplevelser vi har haft hos ejendrøm. Et år hvor vi har lært endnu mere om os selv, markedet og vores skønne kunder. Vi håber I vil læse med.

Arrangementer

Året har budt på nogle gode oplevelser med vores kunder og venner af huset. Vi er altid glade for den opbakning vi får, og håber på at kunne bidrage med endnu flere arrangementer i fremtiden.

  •  Gå-mig-glad
    • I marts bød vi ca. 50 deltagere velkommen til en hyggelig gåtur med efterfølgende pålægskagemand. Derudover afholdte vi en konkurrence om et bygavekort på 500 kr. til Brammings skønne butikker.
  • Biograftur for 4-6 klasserne
    • Tilbage i juni åbnede vi dørene for de store elever i 4-6 klasserne i Bramming. Den gamle biograf Kosmorama viste sig igen fra sin bedste side, da den dannede rammerne om et hyggeligt arrangement.
  • Halloweenkager ved bageren
    • Oktober måned betyder halloween. I den anledning afholdte vi et gratis kage-arrangement, hvor alle gæster med en sød tand, kunne få en gratis halloweenkage. I alt 200 kager blev delt ud til byens borgere.
  • Biograftur for 0-klasserne
    • For 2. år i træk bød vi alle byens 0-klasser velkommen i Kosmorama. Her var der linet op til julefilm og hygge. Et godt arrangement, som vi ved at børnene nød i fulde drag.

Sociale medier

Vi opnåede i 2019 en milepæl på flere af vores kanaler. For hver like og følger vi får, sikrer det os yderligere synlighed i området. Vi drømmer hver dag om at gøre en forskel – det kan kun sig gøre, ved at have aktive og loyale ejendrømmere på de sociale medier.

I 2019 nåede vi følgende:

  • Facebook: 2000+ likes
  • Instagram: 550+ følgere
  • LinkedIN: 100+ følgere

Mange tak til jer alle!

Sponsorater

Som aktiv i det lokale, prioriterer vi hos ejendrøm at være synlige i bybilledet. Det har resulteret i mange sjove og spændende sponsorater, som vi ser tilbage på med glæde i øjnene. Vi håber at kunne hjælpe endnu flere frivillige foreninger, sportsklubber eller lignende i fremtiden. I 2019 blev følgende sponseret:

  • Indefodboldhold til firmaidræt og GPM-mesterskaberne
  • Nyt spillesæt til Bramming Beachboys
  • Gratis drikkedunke til tøseløbet ved Storgaard Biler
  • Nyt træningstøj til personale og trænere i Bramming Fitness
  • Træningstøj til byens nye fitnesscenter pulsn
  • Diverse sponsorater og gaveartikler til arrangementer i området

ejendrømmerne

I 2019 udvidede vi også teamet med 2 nye medarbejder, som hver dag er med til at sikre vores kunder den bedste oplevelse. Susanne blev hentet ind til de administrative opgaver, mens Mikkel skal sikre at vi laver områdets FEDESTE boligpræsentationer. Vi er sikre på at 2020 bliver et år med masser af gode oplevelser med de 2 dygtige mennesker.

2020

I 2019 rundede vi 87 handler! Dette var aldrig lykkes uden Alexanders ihærdige indsats. Som 1. års elev har han taget jobbet med storm, og viser hver dag at vejen er banet til at blive én af områdets dygtigste ejendomsmæglere. Det betyder også, at vi går ind i 2020 med en forventning og tro på at tingene også skal lykkes i dette kalenderår. Alle prognoser spår et godt boligår som sælger, hvilket vi tror får en positiv indflydelse på salgspriserne. Renterne er fortsat lave, mens bankerne er påbegyndt indlånsrenter på danskernes opsparinger. Det betyder at investeringer i stigende grad rammer ejendomsmarkedet. Vi glæder os til at jagte og knokle r**** ud af bukserne i 2020, så vi forhåbentlig kan få hjulpet endnu flere ejendrømmere. Vi ses i marken 🙂

Kategorier: Køber, Sælger

Ejendomsmægler & indehaver