Året der gik hos ejendrøm 2021

Skrevet af
Vi afholdte nogle EM-konkurrencer sommeren 2021, hvor Danmark næsten gik hele vejen! ejendrøm

2021, året hvor ejendrøm slog navnet fast..

2020 var på mange måder et utraditionelt år. Coronaen ramte, boligmarkedet eksploderede… Og fortsatte! 2021 viste sig fra sin bedste side, ved at holde et utrolig højt tempo på boligmarkedet. 2021 blev også året hvor vi fik flere nye ansigter på holdet, som har været med til at løfte ejendrøm til det næste stadie. Vi har fundet fodfæste i Esbjerg by, og har fastholdt en flot markedsandel i Bramming-butikken. Samtidig har året budt på flytning af butikken i Esbjerg, nye investeringer og mange spændende planer for fremtiden. Vi går optimistiske ind i 2022 med håbet om fortsat vækst og nye tiltag, der samlet set skal give den bedste oplevelse til vores ejendrømmere.

Arrangementer

2021 blev igen et år, hvor vores arrangementer stod i skyggen af coronaen. Det har desværre betydet at vi igen i år ikke har fået afholdt de ønskede arrangementer. Vi håber på at vi i fremtiden kan vende tilbage til en mere normaliseret hverdag, hvor ejendrøm igen kan byde alle ejendrømmere velkomne til diverse arrangementer. Det lykkes os dog at få afholdt følgende i 2021:

  • Biograftur for 0-klasserne i Bramming
    • Traditionen tro, bød vi for 4. år i streg vores yngste skolegængere i Bramming på gratis biograftur i byens gamle biograf: Kosmorama. Det blev igen en succes, som børnene nød til fulde.
  • Nordre Skoles 50 års fødselsdag
  • Farvel til corona-håret

Vi glæder os til 2022, hvor vi LOVER at der bliver plads til endnu flere arrangementer.

Sociale medier

Første hele kalenderår for ejendrøm Esbjerg. Det har været en helt utrolig rejse, som har givet en masse fede oplevelser. Vi har for alvor markeret os i bybilledet i hhv. Bramming og Esbjerg. Denne markering er i sær kommet gennem vores ihærdige indsats på de social medier, som jeg vil prøve at ridse op her:

Bramming

  • Facebook: 3200+ likes
  • Instagram: 880+ følgere

Esbjerg

  • Facebook: 2200+ likes
  • Instagram: 250+ følgere

Fælles

  • LinkedIN: 350+ følgere

Vi forsøger hver dag at lave noget grundigt og ordentligt materiale, som man finder interessant eller inspireret af. TAK til alle der følger os – det sætter vi stor pris på!

Sponsorater

Igen i år har vi forsøgt at sponsere lokale tiltag. Vi får mange sjove og alternative muligheder i løbet af året. Nogle er vi nødsaget til at “takke nej til”, mens vi forsøger at afhjælpe de fleste af de forspørgsler vi får. Vi har i år valgt nogle lidt “større” sponsorater, hvorfor listen i år ikke er helt så lang, som tidligere.

  • Fodboldcamp APEX – Hovedsponsorat
  • Nye trøjer til King George kvindehold
  • Drikkedunke til “tøseløbet” i Bramming (LINK HER)
  • Diverse rødvin, gavekort mv. til HHI, Lions mv.
  • Træningstrøjer til HSUG Oldboys (LINK HER)
  • Nisseskilte til Bramming-by
  • Gødning til Lions (LINK HER)
  • Historisk bog Laumann (LINK HER)
  • Biergarten-fest i Bramming – Hovedsponsorat
  • Grilpakke til Bramming byfest (LINK HER)

Nye ejendrømmere

ejendrøm-familien er siden 2020 vokset til i alt 10 ansigter i dag. I takt med at butikken i Bramming har hævet salget, har Esbjerg-forretningen ligeledes haft brug for ekstra hænder. Allerede fra januar blev der taget imod det første nye ansigt. Markedet har været helt utrolig i 2021, som har givet os alle sved på panden. De nye ansigter på kontoret har fra dag 1 taget skeen i den anden hånd, og bidraget positivt til forretningernes udvikling.

Charlotte Tobiasen Mohrbach – Ejendomsmægler, ejendrøm Bramming

Charlotte stemplede ind den 4. januar 2020 med en netop afsluttet barsel i bagagen. En oplagt, smilende og altid energisk energi fandt sig hurtigt tilrette på kontoret i Bramming. Charlotte har cirka 6 års erfaring fra faget i byen, hvorfor hun også har haft et stort lokalkendskab. Hun er oprindelig fra Vejrup, og er helt ekstraordinær dygtig til landstederne i området. Charlotte er med til, at der hver dag bliver grinet og hygget på det lille kontor.

Michelle Paulsen – Trainee, ejendrøm Esbjerg

Med et positivt sind, trådte Michelle direkte ind på den store scene hos ejendrøm den 3. maj. Michelle havde erfaring fra en anden lokal ejendomsmægler, men manglede lige et sidste fag og lidt erfaring, for at kunne kalde sig “ejendomsmægler”. I et hæsblæsende marked, performede Michelle utroligt godt, og leverede service på øverste hylde fra dag 1. Michelle valgte at takke “ja” til et nyt job hos Handelsbanken, som startes i starten af det nye år. Derfor vil vi fra ejendrøm takke for den store indsats, og ønske alt held og lykke i den nye rolle!

Nanna Kræfting Christensen – Ejendomsmægler, ejendrøm Esbjerg

I takt med væksten, kom manglen på flere administrative hænder også. Her prikkede Nanna os på skulderen og bød sig til. Derfor bød vi Nanna velkommen på kontoret den 1. oktober, hvor hun siden har vist sig at være utrolig proaktiv. Nanna kommer med erfaring fra anden lokal ejendomsmægler, og stammer oprindeligt fra Esbjerg. Derfor var det også en lokalkendt ansigt der trådte frem hos ejendrøm. Nanna fuldender det komplette kontor, hvor hun ud over at have store færdigheder administrativt, også får muligheden for at pleje hendes salgsevner. Denne rejse glæder vi os utrolig meget til at følge.

Vi er sikre på at vores nye ejendrømmere vil servicere jer på bedste vis. Vi ses derude!

Artikler

Som noget nyt har vi i år tilføjet “artikler” til oversigten. Da rejsen for ejendrøm fortsat er i fuld flor, vil vi i dette afsnit prøve at involvere jer i nogle af de kommende projekter og ændringer der sker hos ejendrøm.

 

Charlotte ansættes (21. januar 2021):

Det store smil var fundet frem, da Bramming ugeavis var forbi butikken i Bramming for at snakke med Charlotte om hendes ansættelse hos ejendrøm. Et år er allerede gået, og smilet har på alle måder vokset sig større det seneste år!

Læs artiklen her: LÆS HER

 

Stor ejendomsportefølje til salg for JP Byg (26. februar 2021):

Det var med en hvis portion stolthed, da vi i starten af 2021 kunne annoncere, at vi i samarbejde med JP Byg kunne bryste os med en ejendomsportefølje på 27 millioner til salg. Sidenhen er flere af emnerne afviklet og solgt, mens der fortsat arbejdes på at få de resterende ejendomme rullet officielt på markedet.

Læs artiklen her: LÆS HER

 

ejendrøm slår sig ned i rundkørsel (8. september 2021):

Fremtiden er på plads. Eller. Det er måske så meget sagt. I hvert fald er der nu lagt i støbeskeen til vores næste store projekt. Vi drømmer om at favne markedet omkring sommerhusmarkedet i Blåvand, Ho, Vejers og Jegum. Dertil mener vi at Billum, Janderup og Oksbøl ligeledes fortjener en lokal og nærværende ejendomsmægler. Dette er der nu udsigt til, da vi håber på et snarligt projekt i rundkørslen ved Billum.

Læs artiklen her: LÆS HER

 

ejendrøm rykker i nye lokaler (20. oktober 2021):

I foråret 2021 blev den næste store investering foretaget. Her opstod muligheden for at blive “herre i eget hus”. Kort tid efter påbegyndte vi den store renovering, hvor indflytningen sidenhen er sket den 6. december 2021. Endelig har vi lokaler, som vi selv mener en moderne forretning skal se ud!

Læs artiklen her: LÆS HER

 

Historisk bog sponsoreret (5. december 2021):

Det var med et selvsikkert røst, at vi pænt takkede “JA” til at sponsere denne fine bog om Bramming. Her kan man se en masse om byens udvikling, samt mange af byens bygninger. En spændende bog, for enhver der brænder for det lokale i Bramming.

Læs artiklen her: LÆS HER

 

Alexander som daglig leder (16. december 2021):

Når året 2022 tager sine første spæde skridt, vil det være med et velkendt ansigt bag chef-skrivebordet. Alexander der siden 2018 har performet helt utroligt godt, tiltræder nemlig i en ny rolle som daglig leder. STORT tillykke!

Læs artiklen her: LÆS HER

2022

Vi havde dårligt kunne forestille os at markedet kunne udvikle sig yderligere, efter et hæsblæsende 2020. Det viste sig at vi tog fejl. Starten af 2021 slog alle rekorder på landsplan, og vi realiserede flere hushandler, end vi turde drømme om.

Her på årets sidste dag, er det blevet tid til at stoppe op og holde status. Man er nødt til at knibe sig selv en ekstra gang i armen, hvor også tallene dokumenterer den vilde fremgang. Bramming-forretningen markerede sig som kommunens næstemestsælgende mægler, mens Esbjerg-forretningen nærmer sig de magiske 100 handler, og derved også en top 5 placering i Kommunen. Her kommer tallene:

Bramming:
2020: 126 handler
2021: 171 handler

Esbjerg:
2020: 33 handler
2021: 93 handler

Vi har ikke i sinde at hvile på laurbærene, men har ambitioner om at hæve vores niveau yderligere i 2022. Dette kræver en målrettet og dedikeret indsats af hele ejendrøm. Præcis som alle har gjort det så flot i 2021. Alle på holdet – lige fra de unge trainees, til de erfarne ansigter på kontoret. ALLE har ydet deres bedste og været med til at skabe de forretninger vi har i dag.

Jeg vil derfor runde indlægget af, med et glædeligt nytår til jer alle, samt en STOR tak til: Diana, Alexander, Susanne, Mikkel, Michelle, August, Charlotte, Christian, Nanna og (mig selv) 🙂

Godt nytår!

Hilsen Jacob!

Kategorier: Køber, Sælger

Ejendomsmægler & indehaver