Sønderparken 70, 6740 Bramming
Villa

SÆRPRÆGET KVALITETSVILLA MED IMPONERENDE ALRUM PÅ ATTRAKTIV ADRESSE

Velkommen til Sønderparken 70 – en moderne og arkitektonisk spændende villa fra 2009, som på alle måder adskiller sig fra det klassiske typehus. Her får du 195 veldisponerede boligkvadratmeter samt 34 m² integreret garage, alt sammen opført med fokus på lys, rumfornemmelse og spændende detaljer.

Sønderparken er ét af Brammings mest attraktive og familievenlige områder. Her bor man blandt mange børnefamilier i et kvarter præget af godt naboskab, grønne områder og trygge stisystemer. Samtidig er man i gåafstand til skole, indkøb, fritidsaktiviteter og midtbyen, hvilket gør området særdeles attraktivt for familien, der ønsker en nem og velfungerende hverdag.

Allerede fra første sekund man træder ind i entréen, mærker man, at dette er en villa med karakter. De skæve vinkler, loft til kip og de mange ovenlysvinduer skaber et fantastisk lysindfald og en helt særlig atmosfære i boligen. I forbindelse med entréen finder man et praktisk bryggers, som er placeret diskret og afskåret fra resten af boligen – ideelt til hverdagens praktiske gøremål.

Villaens absolutte hjerterum er det store og imponerende alrum, som elegant binder køkken, spiseafdeling og stue sammen. Her er der virkelig tænkt i plads og samvær – uanset om man drømmer om at samle den store familie, holde hyggelige middage eller blot ønsker masser af luft omkring sig i hverdagen. Køkkenet ligger i åben forbindelse med spiseområdet, hvilket skaber en naturlig sammenhæng og gør det muligt at være en del af selskabet, selv når maden tilberedes.
Fra spiseområdet er der store vinduespartier og direkte udgang til terrassen, som bidrager med et fantastisk lysindfald og trækker udearealerne naturligt ind som en del af boligen. Opholdsstuen er placeret let vinklet og mere privat i forhold til alrummet, hvilket skaber en særlig hyggelig stemning og giver mulighed for at trække sig tilbage i rolige omgivelser.

I forbindelse med alrummet finder man villaens forældreafdeling med soveværelse samt badeværelse, som tilgås direkte fra alrummet, hvilket gør det praktisk i forbindelse med gæster.

I modsatte ende af huset finder man en separat værelsesafdeling bestående af tre gode værelser samt endnu et badeværelse. Planløsningen gør dermed villaen særdeles velegnet til børnefamilien eller køberen, som ønsker en tydelig opdeling mellem fælles opholdsrum og private afdelinger.

Udvendigt fuldendes helheden af garage samt en overskuelig have og terrassemiljø, hvor sommerdagene kan nydes i rolige omgivelser.

Kort sagt får du her en moderne og indflytningsklar villa med masser af personlighed, spændende arkitektur og en planløsning, der skaber en helt særlig boligoplevelse.


Vil du vide mere om ejendommen?

Lasse Højlund

Ejendrømsmægler - Daglig leder og partner, Bramming

3.248.000 kr.
Sønderparken 70, 6740 Bramming


Yderligere detaljer
Pris 3.248.000 kr.
Udbetaling 165.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.973 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 17.846 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 14.264 kr.