Hej, har du brug for hjælp? Menuen til venstre er din vejviser, mens søgefeltet herunder hurtigt kan få dig videre.
Solgt
Forside / ejendomme / Villa / ETPLANSVILLA MED TAG FRA 2016 PÅ EN STILLE OG LUKKET VEJ
Morbærlunden 67, 6705 Esbjerg Ø
Galleri
Kort
Plantegning
Villa
ETPLANSVILLA MED TAG FRA 2016 PÅ EN STILLE OG LUKKET VEJ
Velkommen til Morbærlunden 67 – et ærligt og charmerende étplanshus fra 1974, fyldt med muligheder for dig, der ønsker at sætte dit eget præg på din kommende bolig. Her får du 121 m² bolig på en stor og dejlig grund på 867 m², beliggende for enden af en stille, lukket vej i rolige omgivelser tæt på både skole, institutioner og naturskønne områder.
Boligen fremstår i original stil med et solidt udgangspunkt for en modernisering, og planløsningen åbner blandt andet op for muligheden for at etablere et lyst og åbent køkken-alrum – perfekt til moderne familiers behov. Taget er et klassisk tegltag i høj kvalitet, som blev udskiftet i 2016 i forbindelse med lægning af nyt undertag. Det sikrer dig trygge rammer mange år frem.
Til ejendommen hører en rummelig muret garage fra 1995 på hele 46 m², som udover plads til bilen også rummer et oplagt hobbyrum eller værksted – ideelt til dig med hænderne skruet godt på. Haven byder på god plads til udeliv, leg og afslapning, og den 21 m² store overdækkede terrasse giver dig et skønt uderum, der kan nydes i al slags vejr.
Ejendommen er separat kloakeret og sælges til en fordelagtig pris på 1.498.000 kroner, hvilket giver dig en attraktiv mulighed for at overtage en solid bolig og udvikle den til netop dine behov.
Morbærlunden 67 er det perfekte valg for børnefamilien, parret der søger en praktisk bolig i ét plan, eller dig der gerne vil modernisere – men uden bekymringer om tag og de store udvendige poster. Her får du en tryg base og et hjem med et stort potentiale.