Nu udbydes en utrolig velholdt og indflytningsklar villa, hvor der er plads til den store børnefamilie. Villaen er beliggende på en 1402 kvm. stor grund, der giver masser af fornøjelse hos børnene. Villaen ligger i en lukket lomme, hvor trafikken er minimal – med andre ord kan tilværelsen nydes til fulde, uden at man bliver generet af omverdenen.
Hunderup er et fredeligt lokalsamfund, med en meget attraktiv placering tæt på Bramming, Ribe og Esbjerg. Her er dagpleje, indkøb og kort afstand til jernbanen. Området er omkranset af en smuk natur, hvor i sær Hollænderskoven skal fremhæves. Her kan man nyde den danske natur. Har man arbejde i hhv. Esbjerg eller Ribe, kan man på ca. 20-25 min. kørsel nå sin arbejdsplads.
Byen byder desuden på et godt lokalsammenhold, hvor der er fokus på værdierne. Her hjælper man hinanden, og hvert år afholdes der “Landsbyfest” samt “Forårsmesse”. Derudover er der mange fritidsfaciliteter såsom Tennis, fodbold og badminton.
Villaen har en perfekt planløsning, uden spildplads. Bryggerset er rummeligt, og byder på gode arbejdsbetingelser til de praktiske gøremål i dagligdagen. Her er masser af bord- og skabsplads.
“Hjertet” og knudepunktet i det skønne hjem, er det åbne køkken/alrum. Her er loft til kip, store vinduespartier, brændeovn samt direkte udgang til den velanlagte terrasse. Fantastisk rum, der sørger for at hele familien kan samles. Tilhørende det lyse køkken, er der desuden et stort viktualierum, hvor opbevaringsmulighederne er utallige.
Voksenafdelingen består af et stort soveværelse m. faste skabe. Dertil et rummeligt badeværelse m. badekar. Alsammen fremtræder i tidløse materialer. I afdelingen forefindes også et godt kontor/værelse.
Børneafdelingen består af i alt 4 børneværelser samt badeværelse. Alle værelserne er rummelige, lyse og indbydende. Badeværelset har, ligesom resten af villaen, god plads. Over børneafdelingen er der desuden stor hems, som er et perfekt lege-/hyggerum for børnene.
Hele villaen har naturligvis gulvvarme, og er opvarmet med jordvarme, der sikrer et fast lavt varmeforbrug. Der er på ejendommen en tilhørende stor garage på 70 kvm. Et fantastisk rum, som har 2 porte – begge med elhejs. Garagen kan ligeledes benyttes til festlige arrangementer, idet den er isoleret.
Alt i alt en indflytningsklar villa, der kræver at blive set! ejendrøm står klar til fremvisning, så kontakt os allerede i dag, for et møde..