TOTALRENOVERET 1-PLANS VILLA – PERFEKT TIL BØRNEFAMILIEN!
Velkommen til Lærhøjen 15 – en dejlig og velholdt villa i børnevenlige omgivelser i Tjæreborg. Her får du et hjem, hvor der siden 2018 er blevet lagt stor kærlighed i både indvendige og udvendige forbedringer, så du kan flytte direkte ind uden bekymringer.
Indvendigt er huset gennemgribende moderniseret med fokus på en rød tråd i materialevalg og indretning. Det store, lyse køkken-alrum ligger i åben forbindelse med stuen, og troldtektlofterne sikrer en behagelig akustik. Planløsningen er ideel til børnefamilien med hele fire gode værelser – herunder tre rummelige børneværelser og et soveværelse. Derudover får du et stort badeværelse, gæstetoilet samt et praktisk bryggers med god opbevaringsplads.
Udvendigt er der også gjort en masse. Facaden blev omfuget i 2020, vinduerne er skiftet i 2011, og der er etableret faskine. Indkørslen er nyanlagt, og garagen har fået nyt tag og ivarplankbeklædning. Taget på huset er et Decra-tag fra 2000 med mange gode år i sig endnu. Den tilhørende garage og skur giver rig mulighed for både parkering og opbevaring.
Haven er lukket og privat, perfekt til leg og afslapning. Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til en hyggelig terrasse – ideel til sommerens grillaftener.
Beliggenheden er i top – tæt på skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og kun en kort køretur fra Esbjerg. Her får du en tryg base med alt det, en moderne børnefamilie har brug for.
Et hus som skal opleves – Vi glæder os til at tage jer med forbi!