ejendrøm kan nu endelig løfte sløret for dette fantastiske hjem i udkanten af Tjæreborg. Her er der sjældent noget til salg, hvorfor dette er en helt unik mulighed. Uanset om du drømmer om heste, værksted til bilmekanik eller andre hobbyer der kræver plads – så er dette hjem perfekt for dig! Villaen fremtræder meget velholdt, hvorfor villaen er indflytningsklar. Tilhørende villaen er der et godt værksted/stald, som har et utal af anvendelsesmuligheder.
Nuværende ejer har siden 1997 gennemrenoveret hele villaen. Det betyder at man i dag bliver mødt af et lyst og moderne hjem, der vil behage selv den kræsne køber. Samtidig er man omkranset af smuk natur, der skaber ro i tilværelsen. Villaen opvarmes i dag på jordvarme, så man derved sikrer sig en fast lav varmeregning. Senest er der lavet ny kloak i 2023, til en værdi af 70.000 kr.
Indretningen byder på en rummelig entré, herfra forbindes man til hele hjemmet på en harmonisk og god måde.
Villaens “hjerte” er det åbne køkken/alrum. Her er der gulvvarme og masser af lysindfald fra de mange vinduespartier. Et imponerende rum, som man med det samme betages af. I åben forbindelse hertil er den skønne opholdsstue, som er opført i 2007. Her er der vinduesudkig til hele haven.
Forældreafdelingen består af et rummeligt soveværelse med faste skabe og eget badeværelse. En god løsning, som man også finder i nyopførte villaer. Afdelingen er god for den store familie, der ønsker en naturlig opdeling.
I børneafdelingen er der i alt 3 store børneværelser med eget badeværelse. Værelserne har en ekstrem god størrelse, så der er plads til børn i alle aldre. Badeværelset er ligeledes moderne og indbydende. Her er der naturligvis også bruseniche og gulvvarme. I forbindelse til afdelingen er der et praktisk bryggers med plads til hverdagens gøremål.
Fyrrummet byder på god opbevaringsplads, samt mulighed for at gør-det-selv-manden kan realisere sig selv.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til dette fantastiske hjem! Vi ses!