INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED GRØNTAREAL I “BAGHAVEN”
Gørding er en utrolig populær by, hvor sammenhold og nærvær er nogle af nøgleordene. Byen byder på skole til 9. klasse, indkøb, offentlig transport, fritidscenter og motorvejsafkørsel. Med andre ord har du ALT inden for rækkevidde.
Dette hjem er en unik mulighed for dig og familien, at få en tryg og god beliggenhed til alle faciliteterne. Her får du et indflytningsklart hjem som er perfekt til førstegangskøb eller til parret med et eller to børn. Da man lige bag villaen har et supergodt og børnevenlig grønt areal – hvor naboens børn mødes.
Af moderniseringer bør det nævnes at villaen er omfuget i 2011. Villaen har en nem og overkommelig have. Dertil er der et rigtig godt værksted/hobbyrum med varmepumpe og som er isoleret. Terrassen er velanlagt, og vender perfekt i forhold til solen.
Villaen byder på: hyggelig og indbydende entré. Herfra er et lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Videre er villaens ”hjerte” det lyse køkken fra 2019 her er der ligeledes gulvvarme. Stuen er hyggelig og møbleringsvenlig og med plads til både spiseafdeling og opholdsstue. Fra køkkenet finder du et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler også med gulvvarme. Villaens 1 sal byder på to gode værelser samt et soveværelse.
Så søger du en indflytningsklar villa i et godt stille kvarter? Så er Johnsensvej 6 bestemt et besøg værd. Ejendrøm fremviser.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay