EKSKLUSIV FAMILIEVILLA MED MULIGHED FOR LIBERALT ERHVERV
Dette unikke hjem fra 1980 er opført i kvalitetsmaterialer overalt. Man har været enormt bevidst om områdets historie og skabt et tidløst hjem, der pryder øjet allerede fra første øjekast. Her er der masser af plads til den store familie, uanset om man er en sammenbragt familie eller blot har brug for ekstra plads – mulighederne er mange.
Ejendommen er fordelt på to adresser. På Risagervej 5A er der et stuehus på 197 kvm. beboelse samt en dobbelt garage på i alt 56 kvm. Risagervej 5B har i alt 210 kvm. bebyggelse samt 92 kvm. 1. sal, som er ideelt til erhverv/konferencerum eller lignende. Bygningen har senest huset en lokal frisørsalon, hvilket giver gode muligheder for at realisere sine drømme. Grundarealet er i alt 1.740 kvm., hvilket på mange måder giver en vaskeægte parkoplevelse.
Stuehuset er rummeligt og velindrettet. Fra entréen bliver man mødt af et godt værelse, et viktualierum og et badeværelse. Herfra finder man villaens “hjerte” – en stor og hyggelig opholdsstue med pejs. Der er en naturlig forbindelse til et velholdt og lyst køkken med god bordplads. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers med alle de faciliteter, der gør hverdagen nemmere.
På 1. sal er der fire store værelser, som har huset familiens børn. Her er der god plads til børnenes leg og aktiviteter, mens forældrene kan opholde sig roligt i stueetagen. Der er naturligvis også mulighed for, at hele familien kan nyde hinandens selskab på 1. sal. Derudover er der et dejligt stort badeværelse med badekar og bruseniche.
I garagen er der et ekstra toilet, som er ideelt, hvis man holder fest i garagen, eller blot kommer direkte fra havearbejdet. På 1. salen af garagen er der en stor afdeling, som tidligere har været teenageafdeling.
I det tidligere frisørlokale er der store disponible rum med tilhørende badeværelse. Lokalerne er pæne og nyrenoverede, bl.a. med Troldtekt-lofter. Her er desuden yderligere et køkken samt opgang til 1. sal. På 1. sal er der en stor afdeling, som er oplagt til mødelokale, konferencerum eller lignende. 1. salen kan nemt indrettes som en selvstændig lejlighed, hvis behovet opstår.
Dette hjem er i særklasse noget for sig og kræver et besøg. Kig forbi eller ring til Ejendrøm allerede i dag. Vi ses!