ejendrøm har nu fornøjelsen af, at præsentere denne skønne 1-plans villa for alle boligsøgende i Esbjerg. Villaen er løbende moderniseret og renoveret, hvor bl.a. tag og vinduerne er skiftet, samt beklædt gavle og garage i ivarplank.
Villaen byder på et stort køkken, som har de bedste betingelser når madlavningen skal klares. Her er ligeledes plads til spisebord når den lille familie er samlet.
“Hjertet” i villaen er uden tvivl den store opholdsstue, som har et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Et rum der byder op til mange hyggelige stunder med familie og venner. Fra opholdsstuen har du direkte udgang til en skøn sydvestvendt terrasse, samt en dejlig lukket have.
Ydermere finder du 2 gode børneværelser, et soveværelse, et lyst badeværelse og et gæste W.C. Indretningen er super praktisk og især til børnefamilien, da man har en fin forældre og børneafdeling.
Sidst men ikke mindst, finder du garagen, hvor bilen kan stå trygt og tørt i de kolde efterårsmåneder. I forbindelse med garagen har du et værksted/redskabsrum.
Er du på jagt efter en villa, som er til at flytte ind i og hvor der er muligheder for at sætte sit eget præg, så er vi klar til at byde dig indenfor!