Vi er begejstrede for at kunne åbne dørene til denne fantastiske villa i et børnevenligt kvarter. Huset er 170 kvm stort og har en carport på 55 kvm. Boligen er utrolig godt indrettet og byder på hele fire værelser, et soveværelse med direkte adgang til badeværelse samt et ekstra badeværelse. Villaen er opført i 2019, så alt fremstår nyt, pænt og velholdt – lige til at flytte ind i.
Køkkenet er placeret i et alrum med direkte udgang til haven. Det er indrettet med flotte HTH-elementer i et tidløst design. Alrummet har en imponerende loftshøjde og er i åben forbindelse med stuen, som ligeledes har direkte adgang til haven.Husets atmosfære er fantastisk. Der er højt til loftet, hvilket skaber en god rumfornemmelse, og akustikpanelerne bidrager til et behageligt lydniveau. Den gennemgående røde tråd i indretningen giver en harmonisk oplevelse i hele huset. Huset er udstyret med et genvex-anlæg, der sikrer et optimalt indeklima, og der er gulvvarme overalt.
Det er ikke kun indvendigt, at fornemmelsen af Ejlif Krogagers Vej 96 er god. Boligen ligger på en 896 kvm stor grund, der er yderst praktisk og indbydende. Det står klart fra første øjekast, at der er lagt både hjerte og sjæl i de udendørs arealer. Haven er meget velholdt, hvilket også skaber en flot og privat oase. På grunden findes der desuden en overdækket carport og et stort, isoleret skur, der gør hverdagen både praktisk og luksuriøs.
Alt i alt er dette en fantastisk villa, der er lige til at flytte ind i. Her er masser af plads til at nyde familielivet. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning!