Denne ejendom byder på en sjælden kombination af moderne komfort, gennemtænkt design og en beliggenhed i et attraktivt kvarter tæt på byen. Her får du ro, privatliv og samtidig kort afstand til alt det, der gør hverdagen nemmere.
Boligen er i totalrenoveret fra ende til anden i 2024 og er dermed 100% indflytningsklar. Det er tydeligt at både kvaliteten i materialevalgene og æstetikken har været i højsædet. Køkkenalrummet er husets naturlige samlingspunkt med direkte udgang til haven – perfekt til både hverdagslivet og gæstebud. Begge badeværelser er udført i en stil der kombinerer funktionalitet med luksus, bl.a. med Just Wood-elementer og smukke klinker lagt i sildebensmønster, der vidner om det store øje for detaljer.
På førstesalen finder du elegante sildebensgulve, der understreger den gennemførte stil i hele boligen. De store vinduespartier med lydglas i høj kvalitet sikrer et flot lysindfald og skaber en behagelig atmosfære, samtidig med at privatlivet bevares.
Alle installationer er nyetableret, herunder alt El, kloak, vand og varme. Taget er i øvrigt uden asbest. Ejendommen er energimærket C og har gulvvarme som primær opvarmning, hvilket giver både komfort og en fornuftig energiøkonomi.
Haven er nem og vedligeholdelsesfri, så du kan nyde udelivet uden at bruge unødvendig tid på pasning. Her får du en bolig, hvor der ikke er gået på kompromis med noget – hver detalje er nøje gennemtænkt,og alt står klar til at danne rammen om dit nye hjem.