På en stille og rolig adresse, finder man dette håndværkertilbud! Villaen har en meget attraktiv beliggenhed, med kort afstand til hhv. skole, indkøb, offentlig transport og fritidsaktiviteter. Med andre ord er du i perfekt afstand til alle byens faciliteter.
Tilhørende villaen er der en nem og overkommelig have, hvorfra solen kan nydes hele dagen. Der er desuden en carport med tilhørende redskabsrum.
Villaen er i et plan og har en god planløsning. Indretningen byder på: praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra forgangen finder du et lyst badeværelse med bruseniche, en hyggelig og møbleringsvenlig stue med store vinduespartier. Køkkenet fremstår rå – her er der mulighed for at indsætte lige det køkken man ønsker. Videre er 2 gode værelser samt soveværelse. Fra terrassen er en hyggelig “udestue”, som er godkendt til beboelse.
Så søger du en prisvenlig villa i 1 plan i centrum af Bramming – så er Westergaards Alle 32 bestemt et besøg værd. Ring til ejendrøm for en fremvisning.