RUMMELIG OG VELHOLDT FAMILIEVILLA I HJERTET AF HUNDERUP
Velkommen til Vestervænget 4 – en rummelig og velholdt villa, der forener moderne komfort med naturskønne omgivelser i det hyggelige Hunderup. Her er du omgivet af smukke landskaber og et aktivt fællesskab, hvor vuggestue, børnehave, idrætshal og aktiviteter for seniorer ligger blot 150 meter fra boligen. Der arbejdes aktuelt også målrettet på at etablere en selvbetjent købmandsbutik i byen som forventes af stå klar allerede i september 2025 – et projekt, der allerede har fået medvind og kan blive en stor gevinst for både hverdagen og lokalmiljøet.
Samtidig er Bramming kun 5 minutter væk i bil, Ribe 15 minutter og Esbjerg 20 minutter, hvilket sikrer nem adgang til både dagligdagens behov og større byer. Sejstrup trinbræt ligger kun 1 km fra boligen og giver gode togforbindelser mod både Esbjerg og Ribe, hvilket gør hverdagen ekstra fleksibel.
Indendørs byder villaen på en veldisponeret planløsning, hvor hjertet af hjemmet er det rummelige køkken/alrum, der ligger i åben forbindelse med opholdsstuen. De store vinduespartier skaber et fantastisk lysindfald og forbinder huset harmonisk med den skønne have. Herfra er der direkte adgang til den rummelige udestue, hvor du kan forlænge sommeren og nyde udsigten til de grønne omgivelser.
Forældreafdelingen rummer et rummeligt soveværelse med adgang til eget badeværelse, mens et ekstra værelse giver mulighed for hjemmekontor, børneværelse eller gæsteværelse. Villaens separate afdeling byder på to gode værelser og endnu et badeværelse, hvilket skaber en ideel indretning til både børn og teenagere, der ønsker deres egen private sfære.
Boligen er opdateret med gulvvarme i hele huset og et genvexanlæg, der sikrer et sundt og behageligt indeklima. Derudover bliver villaen tilsluttet fjernvarme i december 2024, hvilket både gør boligen mere energivenlig og fremtidssikret.
Udendørs venter en velanlagt have, der indbyder til både afslapning, leg og hyggelige grillaftener. Den store terrasse skaber optimale rammer for sommerens udendørsliv, mens udestuen giver mulighed for at nyde haven i de køligere måneder. Til ejendommen hører en carport med integreret elbil-lader, og i forlængelse heraf findes et isoleret rum med varmepumpe, der kan anvendes som værksted, opbevaringsrum eller hobbyrum.
Vestervænget 4 er et hjem, hvor ro og fællesskab går hånd i hånd med moderne komfort og en funktionel indretning. Her kan du nyde livet i naturskønne omgivelser, samtidig med at du har alt, hvad du behøver, inden for rækkevidde. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi glæder os til at byde dig velkommen!