VELHOLDT OG LØBENDE RENOVERET VILLA MED EN GOD BELIGGENHED!
På den rolige Umanakvej 8 i Esbjerg finder du denne særdeles velholdte villa, der gennem årene er moderniseret med kvalitetsmaterialer. Med en attraktiv placering tæt på Vitaskolen, Esbjerg Storcenter, indkøbsmuligheder og gode stisystemer er dette et oplagt hjem for både børnefamilier og dem, der ønsker en tryg og bekvem hverdag.
Huset byder velkommen i et stort bryggers med plads til vaskemaskine, tørretumbler og opbevaring. Bryggerset blev opdateret i 2004 samtidig med køkkenet, som har en god spiseplads og rigeligt med bordplads.
Videre finder du tre gode værelser samt et stort badeværelse med bruseniche og gulvvarme, som blev moderniseret i 2005. Derudover er der et praktisk gæstetoilet.
Hjemmets hjerte er den rummelige spisestue og stue, hvor der er mulighed for at åbne op til køkken-alrum, hvis det ønskes. I 1987 blev der tilføjet en stor tilbygning, som i dag fungerer som ekstra stue med gulvvarme – perfekt som opholdsrum med masser af lys og plads.
I 2004 blev alle vinduer og døre skiftet, og samtidig blev tagrender og isolering opdateret, hvilket sikrer en energieffektiv bolig. I 2014 fik huset nyt tag, gavl, udhæng og zinkinddækning, så taget står i flot og velholdt stand.
Haven er lukket og nem at holde med en skøn overdækket terrasse, hvor du kan nyde udelivet i al slags vejr. Der er også gode opbevaringsmuligheder samt en garage med automatisk port og tilhørende værksted.
En velholdt og løbende moderniseret villa i et roligt område tæt på skole, indkøb og grønne områder. Vi glæder os til at tage jer med forbi – Vi ses!