Solgt
Toftevej 20, Ho, 6857 Blåvand
Fritidsbolig

TOPMODERNE WELLNESS- OG AKTIVITETSHUS I HO VED BLÅVAND

I det naturskønne Ho ved Blåvand ligger dette moderne sommerhus fra 2025, som er skabt til både afslapning og aktiviteter. Huset er opført i træ med pæne tagsten og rummer 165 m², placeret på en stor grund på 2.485 m². Der er plads til 8 personer fordelt på 4 soveværelser samt 2 badeværelser med bruseniche, hvilket gør det ideelt til at samle familie og venner under ét tag.

Sommerhusets samlingspunkt er det store køkken-alrum, hvor de store vinduespartier lukker masser af dagslys ind og skaber en flydende overgang mellem ude og inde. Alrummet fortsætter ind i stuen, hvor man kan slappe af foran brændeovnen på kølige vinteraftener. Som et ekstra plus rummer aktivitetsafdelingen – som også ligger i direkte forbindelse med alrummet – et poolbord og underholdning for alle aldre. Derudover byder huset på en luksuriøs sauna og et udendørs jacuzzi, der gør det nemt at finde ro og forkælelse efter en dag fyldt med oplevelser.

Indretningen er stilfuld og moderne med loft til kip og akustik-listeloft, som skaber en lys, åben og samtidig varm atmosfære. De rå murstensvægge flere steder i huset tilfører kant og karakter og fuldender det stilrene udtryk. Sommerhuset er opført af Wellness Huse, hvilket sikrer høj kvalitet og et flot design. Udenfor finder du en stor og delvist overdækket terrasse, som alrummet har direkte udgang til – et ideelt sted at nyde de varme sommerdage under åben himmel.

Sommerhuset opvarmes af en energieffektiv luft-til-vand-varmepumpe, som sikrer et lavt energiforbrug og en behagelig temperatur hele året. Foretrækker man varmen fra en brændeovn, er der også mulighed for det, hvilket både giver hygge og ekstra varme. Samlet set er dette et sommerhus, der forener luksus, komfort og praktisk funktionalitet – og samtidig ligger tæt på den smukke natur i Ho.

Der foreligger udlejningsaftale med Esmark Blåvand (udlejningsestimat på kr. 280.000,- )

Book en fremvisning hos ejendrøm Blåvand på tlf. 2398 8826.

Vi ser frem til at vise dig dette skønne luksus aktivitets-sommerhus!


Leder du efter en ejendom som denne?

Palle Stubkjær Rasmussen

Ejendrømsmægler - Daglig leder og partner, Blåvand

Ejendommen er solgt
Toftevej 20, Ho, 6857 Blåvand


Yderligere detaljer
Pris 5.250.000 kr.
Udbetaling 265.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 3.237 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 29.092 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 23.302 kr.