I ét af Bramming mest populære kvarterer, finder du denne dejlige familievilla. Grønningen & Teglvej byder på alt hvad en familie har behov for – Legeplads, fredelige omgivelser cykelstier til skole og fritidscenter OG er man til en god gåtur i grønne omgivelser kan vi varmt anbefale en lille spadseretur rundt om Lergravssøen.
Villaen er opført i gode materialer og står meget velholdt og indflytningsklar. Haven er nem og overkommelig og vender perfekt til at de gode sommeraftener kan nydes på terrassen.
Tilhørende villaen er der en god carport, samt redskabsrum/værksted. Indretningen byder på: Praktisk bryggerset som fremtræder med lyst inventar. Her er god plads til overtøjet og andre praktiske gøremål.
“Hjertet” er det åbne og lyse køkken med god spiseplads. Her er der også mulighed for at undersøge om væggen kan nedlægges mellem køkken og stuen, hvis man går med ønsket om et køkken/alrum. Fra alrummet finder du et fint soveværelse. Herfra er der adgang til lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Børneafdelingen består af to gode værelser samt et badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Stuen er stor og møbleringsvenlig. Her er de store vinduespartier med til at skabe et super godt lys i rummet. Der er fra stuen ligeledes udgang til den dejlige terrasse.
Ydermere finder du den tidligere entré som sælger i dag anvender til kontor. Så søger du en indflytningsklar villa i et super godt kvarter – så er Teglvej 3 bestemt et besøg værd. Ring til ejendrøm.