I hjertet af Tarp finder man her en utrolig velholdt villa med plads til hele familien. Man får et hyggeligt hjem med en masse muligheder. Her er man i gåafstand til skole, sportspladsen, indkøb og bageren. Med andre ord har du det hele inden for rækkevidde.
Villaen har en ideel planløsning til den pladskrævende familie med hele 6 værelser. Indretningen byder på et stort bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt massere skabsplads. I stueplanen finder man et lyst og hyggeligt køkken, i forlængelse af køkkenet er der spisestue og stue i en. Her er god plads til sofagruppen, så hyggen er intakt, når familien samles. I stueplan er der derudover 1 værelse samt et værelse på 35 kvm som er godkendt til erhverv – Sælger har brugt det som værelse, men den tidligere ejer brugt det til køreskole, så det er kun fantasien der sætter grænser.
I stueplanen er der også badeværelse, hvilket er helt ideelt, således at der er badeværelse på begge etager.
1. planen byder på 3 værelser, et walk in og et badeværelse med både brus og badekar.
Sidst men ikke mindst byder villaen på en carport, hvor bilen kan stå trygt og tørt i de våde efterårsmåneder. Her er der tilhørende redskabsrum, til diverse haveredskaber og yderligere opbevaring.
Lyder dette som noget for dig så står ejendrøm klar til at fremvise hele herligheden – Kontakt os allerede i dag for en fremvisning. Vi ses.