Solgt
Syrenvej 16, 6740 Bramming
Villa

LÆKKERT KØKKEN/ALRUM

Er du på jagt efter et skønt familiehjem på én af byens mest populære adresser? Så er denne villa helt sikkert noget for dig! Her får du en villa der er løbende renoveret i gode og tidløse materialer. Tilhørende villaen er der dobbelt carport med redskabsrum. Haven byder på masser af plads til børnenes leg – ideelt til den pladskrævende børnefamilie. Samtidig kan forældrene nyde tilværelsen på den velanlagte terrasse, hvor den overdækkede terrasse sørger for læ og hygge.

Villaen har en utrolig god indretning med minimal spildplads. Bryggerset fremtræder lyst og moderne, herfra kan man indtage hjemmets “hjerte” – det åbne og lækre køkken/alrum.

Køkkenet er tidløst og lækkert. Her er god skabs- og bordplads, så hele familien kan samles om madlavningen. I åben og naturlig harmoni hertil, finder man alrummet og opholdsstuen. Her er god plads til familie sammenkomster eller fredagshyggen. Et imponerende rum, hvor det gennemgående lysindfald skaber rummelighed.

Fra villaens gæsteentré er der et velholdt W.C.. Fra fordelingsgangen kan man indtage villaens resterende rum. Her er 2 gode børneværelser samt et stort soveværelse med god opbevaringsplads. Fra gangen er der ydermere et depotrum/walk-in-closet, et dejligt rum med plads til mange praktiske ting.

Badeværelset har bruseniche og gulvvarme. Her er rigeligt med plads til børn i alle aldre i en travl hverdag.

Det skal samtidig nævnes at de fleste af villaens vinduer er vedligeholdelsesfrie plastvinduer, mens begge gavle er renoveret med ivarplank. ejendrøm glæder sig til at fremvise, når du har tid! Kontakt os allerede i dag – VI SES! 


Leder du efter en ejendom som denne?

Jacob Nielsen

Direktør & Indehaver

Ejendommen er solgt
Syrenvej 16, 6740 Bramming


Yderligere detaljer
Pris 1.748.000 kr.
Udbetaling 90.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 2.133 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 6.679 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 5.779 kr.