Fantastisk lejlighed med udsigt til havnen og Strandby Plads
Her får man en central beliggenhed i Esbjerg, hvor man er tæt på alt hvad man har behov for. Her er man i gå afstand til indkøb, grønne områder, havnen, butikker og meget mere. Gågaden er også kun et smut væk fra lejligheden og her kan man nyde turen op igennem byens pulserende liv og til sidst ende ved det nye shopping center Broen, banegården, fitness m.m. Dertil er byens uddannelsesinstitutioner i cykelafstand.
Charmerende og velholdt lejlighed i lyse rammer
En helt igennem flot 3-værelses lejlighed som byder på: Rummelig entre med plads til overtøjet og sko. Herfra kommer man ud i det lyse køkken, som har godt med lys og bordplads, dertil adgang til affaldsskat, som er super praktisk i hverdagen. Dertil har man et stort soveværelse, som fremstår pænt med gipslofter. Soveværelset ligger perfekt ud til den rolige gård. Badeværelse er rigtig fint og her har man lige den plads der skal bruges i hverdagen. Lejlighedens absolut bedste rum er den flotte stue en suite som byder på masser af charme med stuk og flotte paneler. Dertil har man masser af lys og den flotte udsigt kan man sidde og nyde fra sofaen. Fra stuen er der også udgang til altan og værd at nævne, så har begge altaner fået nye fliser i 2017. Dertil nye gennemgående gulve i lejligheden i 2019.
Veldrevet ejerforening med nyt tag og vinduer i 2017
Her bliver man del af en ejerforening som har professionel administrator og engagerede ejere som gør noget for, at det er rart sted for alle at bo. Tidligere ejer valgte at få opgraderet vinduerne, som gør at støj og andet er minimal i lejligheden. Der mulighed for at leje p-plads i gården.