NYRENOVERET VILLA I BRAMMING – MULIGHED FOR UDLEJNING
I hjertet af Bramming finder du dette skønne hjem på Storegade 69. Her bor du i gåafstand til alle byens faciliteter og kan nyde godt af den centrale beliggenhed. Villaen er gennemrenoveret i efteråret 2024 og har aldrig været beboet. Med andre ord får du et hjem, der er fuldstændigt moderniseret med lyse kvalitetsmaterialer.
Villaen blev oprindeligt designet med mulighed for opdeling i to lejemål, men fungerer i dag som et rummeligt ét-familieshus. Der er dog stadig gode muligheder for værelsesudlejning eller lignende, hvis behovet opstår. Hele huset – kælder, stueplan og førstesal – er udstyret med gulvvarme, så du slipper for traditionelle radiatorer og opnår en behagelig varme året rundt.
I stueplan finder du et stort og lækkert badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Husets “hjerte” er det åbne køkken-alrum, hvorfra der er udgang til den nemme, overskuelige have og en hyggelig terrasse. Bagerst i haven er der mulighed for parkering med to pladser. I forbindelse med alrummet ligger to rummelige værelser, som er ideelle for den pladskrævende familie.
På førstesalen er der endnu et stort værelse med tilhørende badeværelse – en perfekt løsning for dem, der ønsker en separat forældreafdeling. Her finder du også villaens opholdsstue, som byder på spændende muligheder for indretning.
Kælderen rummer tre store disponible rum med egen ind- og udgang. Derudover er der et rummeligt bryggers, hvor alle de praktiske gøremål kan klares med lethed. Til ejendommen er der egen parkering.
Tag, vinduer og facade er alt sammen blevet renoveret og udskiftet, så du flytter ind i et hus, der fremstår som nyt. Velkommen til hjertet af Bramming – her kan du flytte direkte ind og bruge tiden på at nyde livet. Vi glæder os til at se dig!