Nu udbydes attraktiv familievilla i skønt kvarter. Kan du ikke vente på din byggegrund, og ønsker du i stedet at flytte ind i et fuldt funktionsdygtigt hjem? Så er muligheden der nu! Her får du et lækkert hjem fra Milton Huse – opført i gode og tidløse materialer, til den kræsne køber. Villaen er opført med træ/alu vinduer, genveks anlæg og gulvvarme overalt.
Tilhørende villaen er der carport med isoleret redskabsrum. Dertil skal det nævnes, at haven og terrassen er nyanlagt, og allerede kan indtages når solstrålerne igen rammer landet.
Indretningen er uden spildplads, og er helt ideel for parret der ønsker et moderne hjem. Entréen er i naturlig og harmonisk forbindelse med bryggerset. Bryggerset er lys og meget praktisk til de hjemlige gøremål.
“Hjertet” er det imponerende køkken/alrum. Herfra har man direkte udgang til den skønne vestvendte have og terrasse. Terrassen vender perfekt, hvis aftensolen skal nydes i fulde drag.
Køkkenet er fra HTH, og har lyse og lækre materialer. Samtidig er hele køkken/alrummet med loft til kip, der giver en skøn rumfornemmelse. I forbindelse med køkkenet, er der desuden viktualierum, som giver perfekte opbevaringsmuligheder. Dertil skal det nævnes at der ydermere er adgang til et rummeligt kontor.
Bag de franske døre, finder man en møbleringsvenlig opholdsstue. De store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald, der gør tilværelsen i hjemmet til en leg.
Voksenafdelingen består af et soveværelse m. faste skabe. Dertil har man eget badeværelse, som ligeledes fremtræder i flotte lyse materialer.
Børneafdelingen er placeret i husets anden ende. Her er 3 gode børneværelser med eget badeværelse. Et perfekt samlingssted, hvor ungerne kan lege i fred fra resten af villaen.
Her får du et funktionelt hjem, til den kræsne køber! Kontakt ejendrøm allerede i dag for en fremvisning!