Nu kan vi endelig løfte sløret for denne unikke lejlighed i hjertet af Esbjerg. Her er man i gåafstand til alle byens faciliteter. Lejligheden er af nuværende ejer blevet total renoveret i 2022, hvor alt fra el til isolering er skiftet. Hele lejligheden har lækre polyurethan gulve, samt troltektlofter. Det giver et tidløst og moderne look, som vil behage selv den kræsne køber.
Tilhørende lejligheden er der et cykelskur, samt kælderrum.
Allerede ved første indtræden, bliver man betaget af de gode detaljer. Ejer har åbnet op mellem fordelingsgangen og køkkenet, således der er en god sammenhæng mellem køkken og stue. Køkkenet har ovenlysvindue, alt i hårde hvidevarer. Dertil er der god skabs- og bordplads – perfekt til køberen der elsker at lave mad.
Badeværelset er renoveret i samme røde tråd. Her er der bruseniche og væghængt toilet. I forbindelse til badeværelset er der en rummelig soveværelse. Her har man direkte udgang til dejlig sydvendt altan. Her kan solen og udsigten nydes!
Stuen er møbleringsvenlig og hyggelig. Her sørger “new-yorker-væggen” for et flot udtryk, der er i god kontrast til de nye og moderne overflader. I stuen er der både plads til spisebord, skrivebord og sofahjørne.
En fantastisk lejlighed hvor du kan slappe af og nyde tilværelsen. Ring til ejendrøm allerede i dag. Vi ses!