Nu udbydes denne indflytningsklare villa til salg. Villaen er beliggende i en lukket lomme. Her kan børnene trygt cykle til/fra skole, med de omkringliggende stisystemer.
Villaen er beliggende i det hyggelige Glejbjerg. Glejbjerg er et hyggeligt lokalsamfund, hvor nærvær og sammenhold er nogle af nøgleordene. Her er indkøb, skole og fritidscenter. Med andre ord; alt hvad du skal bruge i hverdagen. Dertil har Glejbjerg en særdeles attraktiv beliggenhed i forhold til motorvejen, der gør det til en leg at komme til/fra arbejdspladsen i Esbjerg eller Vejen.
Tilhørende villaen er der en carport med tilhørende redskabsrum/værksted. Samtidig er haven rigtig hyggelig og indbyder til leg og hyggelige stunder.
Indretningen byder på praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Herfra finder du villaens køkken. Her er der god bordplads og med en fin spiseplads. Har du et ønske om et åbent køkken/alrum – så kunne det være en mulighed her. I forbindelse med køkkenet er en møbleringsvenlig stue med gode vinduespartier. Herfra er der udgang til en hyggelig terrasse hvor solen kan nydes. Videre er et fint soveværelse, et godt værelse samt et lyst badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Så søger du en prisvenlig villa? Så er Ryttervænget 73 bestemt et besøg værd. Vi er klar til at fremvise – ses vi?