ejendrøm har nu fornøjelsen af at udbyde denne prisvenlige 1 plans villa til salg. Her får du en central beliggenhed i gåafstand til skole, indkøb, fritidscenter og banegård. Området er kendt for at være utrolig stille, hvormed du trygt vil kunne færdes på gader og stræder.
Tilbagetrukket fra vejen bag den charmerende forhave folder denne gule murstensvilla sig diskret ud. Når man træder ind gennem entréen, bydes man velkommen af villaens gæstetoilet og badeværelse. Badeværelset er sidenhen blevet moderniseret med gulvvarme, og fremstår i dag lyst og indbydende.
Fra fordelingsgangen udfolder villaens fire værelser sig. To af værelserne er udstyret med indbyggede skabe, hvilket maksimerer udnyttelsen af hvert enkelt rum og giver optimal opbevaringsplads. Villaens ”hjerte” er den skønne åbne spisestue og stue, som inviterer hele familien, gæster og venner til at samles. Her opnår man lyset fra det store vinduesparti i stuen, imens at man kan nyde synet ud i den velanlagte terrasse og have.
Køkkenet er delvist åbnet op til spisestuen, kun adskilt af en halvmur, hvilket skaber en naturlig fordeling mellem køkkenet og spisestuen. Her kan samtalerne fortsat flyde, mens madlavningen finder sted. Bag køkkenet er et praktisk bryggers med egen indgang.
Så er drømmen et centralt beliggende hus, med mulighed for at sætte dit eget præg, så tøv ikke med at give os et kald!