MURERMESTERVILLA MED PLADS TIL HELE FAMILIEN CENTRALT I BRAMMING
Velkommen til Præstevej 1. Her vil du opleve at få et skønt og velholdt familiehjem på hele 186 boligkvadratmeter i “hjertet” af Bramming. Med sin centrale placering i byen vil du således opleve at få nem adgang til offentlig transport, skoler, indkøbsmuligheder mm., samtidigt med at du kan nyde roen og rummeligheden i et hjem, der evner at kunne rumme de fleste moderne familiers behov.
Villaen er en murermestervilla fra 1983, som man ved første øjekast ikke er i tvivl om, at der er blevet passet godt på. Villaen fremstår således yderst præsentabel og velholdt, hvormed de nødvendige forbedringer altid er blevet lavet. Senest er der blevet skiftet tagpap og ovenlysvinduer på garagen i 2024, samtidigt med at betontaget er blevet algebehandlet.
Planløsningen byder fra entréen på et praktiske bryggers. Videre føres du ind det åbne og rummelige køkken/alrum, hvor det elegante Svane-køkken fra 2012 stjæler opmærksomheden med sit tidløse design og høje kvalitet. I åben forbindelse hertil kan du bevæge dig videre ud i det åbne alrum, med plads til det store spisebord og at børnene kan slå sig løs uden at skulle forstyrre det travle køkken.
Videre fra alrummet finder man desuden både en hyggelig tv-stue, som er udstyret med en brændeovn og luft-til-luft varmepumpe, samt en integreret udestue, som indbyder til hyggelige og sammenkomster med venner og familie. Særligt den integrerede udestue bidrager med et imponerede lysindfald, der skaber luft og rummelighed i hele hjemmet. Fra alrummet kan du også træde ned i villaens værelsesafdeling. Her finder du i alt to gode værelser, et soveværelse samt et gæstetoilet og et rummeligt badeværelse. Som prikken over i’et er en mindre del af tagetagen udnyttet, hvormed villaen er udstyret med yderligere to gode værelser – ideelt til teenagebørn eller sovende gæster.
Udendørs er der skabt flere hyggelige miljøer, hvor du fra udestuen kan træde direkte ud på den hyggelige afskærmet terrasse. Herfra anlagde sælger i 2018 en charmerende nedsunket overdækket terrasse, som kan nydes en stor del af året og som inviterer til grill- og hygge. Tilhørende villaen er der desuden en rummelig garage med bagvedliggende værksted, som giver gode muligheder for hobbyprojekter og opbevaring.
Her er med andre ord en villa med plads til hele familien, hvor du blot kan flytte ind og nyde de smukke rammer. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig dette dejlige hjem!