På attraktive Peder Gydes Vej tilbydes nu rummelig og funktionel villa. Med under 2 km. til torvet i Esbjerg, og alligevel i et fredfyldt familiekvarter, finder man denne velrenoverede villa. Villaen har gennemgået mange store moderniseringer, så det i dag fremtræder som et moderne hjem, til den kræsne køber.
Villaen har et meget præsentabelt ydre, dertil skal det nævnes, at der er en meget nem og overkommelig have. Tilhørende villaen er der carport m. redskabsrum, samt lækker træterrasse hvor aftensolen kan nydes i fulde drag. Hele villaen er i 2017 blevet efterisoleret, så varmeregningen er minimal.
Indretningen byder på lys entré. Herfra har man indgang til ”hjertet” i villaen – et stort og åbent køkken/alrum og stue. Køkkenet fremtræder i lyse og tidløse materialer. De mange vinduespartier kaster et skønt og godt lysindfald til det fantastiske rum. I åben harmoni hertil, finder man opholdsstuen, hvorfra man har direkte udgang til den skønne have og terrasse.
I stueplanen finder man ydermere et lyst og lækkert badeværelse m. bruseniche fra 2018.
Fra fordelingsgangen er der et godt værelse, som er ideelt til kontor eller børneværelse.
Kælderen er ligeledes nænsomt moderniseret, og fremtræder med god loftshøjde og masser af lys. Der er fra kælderen direkte ind og udgang til have og terrasse. Hele kælderen har desuden gulvvarme.
Her er der flere gode disponible rum, som i dag bruges som værelser. Det ene er voksenafdelingen, bestående af et skønt soveværelse m. walk-in-closet. Badeværelset er færdiglavet i 2018 i gode materialer.
En villa der er et besøg værd! Kvalitet fra kælder til kvist, og med en beliggenhed der tiltaler hele familien, der ønsker trygge og fredfyldte rammer, i en hektisk hverdag.