MULIGHEDSRIG EJENDOM PÅ 2,3 HEKTAR – MED PLADS TIL BOLIG, ERHVERV OG DRØMME
Nu har ejendrøm fornøjelsen af at udbyde denne spændende og mulighedsrige ejendom til salg. Beliggende i det naturskønne smørhul mellem Vejrup, Holsted og Gørding får man her en særdeles attraktiv placering – i kort afstand til alle hverdagens nødvendigheder såsom skole, daginstitutioner og indkøb. Skolebussen stopper endda tæt på hoveddøren, hvilket gør det nemt og trygt for børnene at komme til og fra skole.
Ejendommen råder over hele 2,3 hektar jord, hvor der i bunden ligger egen sø. Her er det kun fantasien sætter grænser for anvendelsen. Her er der rig mulighed for at anlægge en stor park- eller naturhave, etablere dyrehold, hobbylandbrug eller endda en privat crossbane – alt sammen i rolige og naturskønne omgivelser. Ejendommen opvarmes dertil effektivt via jordvarme og suppleres af solceller, hvilket bidrager til en bæredygtig og økonomisk fornuftig hverdag.
Renoveret og indflytningsklart stuehus
Stuehuset byder på hele 188 veldisponerede og moderniserede kvadratmeter. Stuehuset har således gennemgået en omfattende renovering, hvor både det indvendige og det udvendige er opdateret. Værd at fremhæve er det bl.a. at der i 2014/15 blev anlagt nyt tag og kviste, hvormed flere af de store og omkostningstunge poster allerede er afholdt.
Stuehusets planløsning er både funktionel og indbydende. Her finder man i stueplan et rummeligt og velholdt køkken. Herfra er der adgang til en stor og hyggelig stue, hvor der er plads til både sofahjørne og langbord. I forlængelse af stuen ligger en skøn udestue, der forlænger sæsonerne og byder på udsigt til haven. I stueplan findes desuden et praktisk bryggers og en særskilt forældreafdeling med soveværelse og badeværelse. På førstesalen træder man op i et lyst og indbydende opholdsrum med ovenlysvinduer, som skaber en naturlig og behagelig atmosfære – perfekt som legerum, fællesrum eller teenage-lounge. Her finder man yderligere to gode værelser og et mindre kontor/gæsteværelse. Førstesalen rummer desuden endnu et badeværelse, renoveret i samme stil og kvalitet som badeværelset i stueplan.
Udhuse med mange muligheder – bolig, erhverv og opbevaring
Ejendommen byder desuden på en række anvendelige udbygninger. Mest bemærkelsesværdigt er den store maskinhal på hele 364 m², hvoraf 118 m² i 2023 blev omdannet og godkendt til bolig – og som i dag fungerer som dagpleje. Dette er gjort efter topmoderne standarder med eget køkken, badeværelse, gulvvarme og genvex. Disse faciliteter vil også kunne bruges til andre behov, såfremt man skulle have et ønske om at drive et liberalt erhverv, Airbnb, kontorfaciliteter, ungdomsbolig mm. Resten af bygningen fungerer som traditionel maskinhal med god loftshøjde og plads til maskiner og større opbevaring. Værd at fremhæve er det også at taget på bygningen blev udskiftet i 2024.
Yderligere findes der på ejendommen også en ældre staldbygning, med mulighed for at kunne have et mindre dyrehold gående – som fx heste, får eller kvæg. Sælger udnytter dog i dag størstedelen af denne bygning til værksted og opbevaring. Til sidst findes der på ejendommen også en ekstra bygning med to garageporte og gode disponible rum til lager og opbevaring.
En ejendom med sjæl, muligheder og masser af plads – både inde og ude
Øster Vejrupvej 21 er med andre ord den oplagte ejendom for dig, der søger landlig idyl med moderne komfort. Her får du en bolig i topstand, lave driftsøkonomi og hele pakken af muligheder – hvad end du drømmer om fredelig familieidyl, selvstændig virksomhed eller et liv med heste og natur omkring dig.