SKØNT POOLSOMMERHUS I DET NATURSKØNNE JEGUM FERIELAND
Dette charmerende sommerhus ligger for enden af et lukket vænge i det populære Jegum Ferieland. Med et boligareal på hele 172 m², opført i 1993, og en stor grund på 1.720 m², er dette sommerhus ideelt for børnefamilien, der søger plads og afslapning i rolige omgivelser. Grunden er indrettet med en flot, nyere legeplads, der giver de yngste familiemedlemmer masser af muligheder for leg og udfoldelse. Beliggenheden er sublim for dem, der elsker naturen og strandlivet – kun 10-20 km fra de populære badestrande ved Henne, Vejers og Blåvand, har du altid naturens skønhed lige ved hånden. Sommerhuset byder på hele fem rummelige værelser og to badeværelser, hvilket giver masser af plads til både familieliv og gæster. Det helt store trækplaster er poolafdelingen, der inkluderer spabad og sauna – her er der rig mulighed for at koble af og nyde ferielivet til fulde. En rummelig entré fører til en fordelingsgang, og huset rummer desuden et praktisk bryggers med både vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenet ligger i forbindelse med alrummet, hvor der er plads til at samle familien om spisebordet samt udgang til terrasseområdet. Fra alrummet åbner rummet sig videre til en hyggelig stueafdeling. Sommerhuset er udstyret med både luft-til-luft-varmepumpe, brændeovn samt luft-til-vand-varmepumpe til swimmingpoolen, hvilket sikrer en økonomisk og effektiv opvarmning året rundt. Her får du et attraktivt og meget velholdt investeringsobjekt! Det udlejes allerede via Novasol gode udlejningstal kan fremvises efter ønske.Forhør nærmere om udlejningsmulighederne. Ring til Ejendrøm Blåvand på tlf. 23 98 88 26 og bestil en fremvisning – vi glæder os til at vise dig dette fantastiske sommerhus!