Velkommen til Myrtueparken i skønne Hjerting. Området er kendt for sine gode stisystemer til alle nødvendige faciliteter. Dertil er området fyldt med legende børn og trygge omgivelser, således familielivet kan nydes i fulde drag. Dette hjem er med sit udtryk en helt unik villa i bedste materialer. Hele villaen er fuldmuret og har et moderne og tidløst udtryk, som vil behage den minimalistiske og bevidste køber. Her får du samtidig en velanlagt have og terrasse, hvorfor du som køber blot skal læne dig tilbage, og nyde tilværelsen.
Indretningen er moderne og smart uden spildplads. Her får man det naturlige voksen- og børneafdeling, kun adskilt af et køkken/alrum. I børneafdelingen er der 2 store børneværelser med eget badeværelse. En utrolig dejlig afdeling, hvor der er plads til børnenes leg og samvær. I forlængelse heraf er der et stort bryggers med god plads til alle de praktiske gøremål. Der er god skabs- og bordplads, således tøjvasken bliver en leg. I naturlig forbindelse hertil, finder man den lækre garage med dobbelt porte. En garage som man kun kan beundre og være begejstret over. Her er der masser af opbevaringsmuligheder, mens der ligeledes er god plads til børnenes cykler mv.
“Hjertet” er det åbne og skønne køkken/alrum. Her sikrer de store vinduespartier et imponerende lysindfald. Ligeledes er der højt til loftet og ovenlysvindue, så lyset fylder hjemmet. Køkkenet er elegant og detaljerig, hvorfor madlavningen bliver en nem og overkommelig opgave i en ellers hektisk hverdag. Alrummet har masser af plads til langbordet, når hele familien samles. Dertil er der naturligvis udgang til den dejlige terrasse. I åben forbindelse til alrummet er der en stor og møbleringsvenlig opholdsstue. Her kan familien hygge og nyde en film i det stille hjem. Fra køkkenet har man yderligere et godt værelse/kontor.
Fra stuen er der en lækker forældreafdeling med plads til dobbeltsengen. Dertil er der et stort walk-in-closet, så tøjentusiasten tilfredsstilles. Ydermere er der naturligvis et lyst og dejligt badeværelse med badekar og bruseniche. En skøn afdeling hvor velvære og naturlig adskillelse i hjemmet kommer i højsædet.
Dette hjem skal opleves, så kontakt os i dag. Så ses vi på din ejendrøm.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay