Nu er der mulighed for at købe et prisvenligt hus i smukke og naturrige omgivelser. Her er man kun 20 min. fra hhv. Esbjerg, Varde og Vejen. Ideelt hvis arbejdspladsen er i storbyen, men man drømmer om fred og ro i sin fritid. Villaen er i cykelafstand til Endrup by, som byder på smuk natur, kro og fodboldhold. Dertil skal det nævnes at skolebussen fragter børnene sikkert og trygt til skolen i Årre.
Haven er fyldt med mulighed – uanset om det er børnenes leg der er i fokus, eller forældrenes grønne fingre der skal på arbejde. I haven løber et mindre åløb, der giver en naturlig og fredfyldt vand-rislen.
Villaen har mange værelser, og et utal af muligheder. Vinduerne er løbende skiftet. Dertil skal det nævnes at der tilhørende villaen er carport samt garage. Garagen kan sagtens omdannes til et stort værksted, stald eller lignende, hvis behovet for dette skulle forefindes.
Indretningen byder på entré, hvorfra man kan indtage mange af villaens værelser og rum. Her finder man stor gang – dertil et stort værelse. Fyrrummet er ligeledes placeret i forbindelse med den gamle staldbygning. Villaen opvarmes i dag med olie- og træfyr, men kan nemt omdannes til et pillefyr.
Fra entréen er der ydermere et stort badeværelse m. bruseniche. Derudover yderligere et værelse.
Køkkenet fremtræder velholdt med god skabsplads. Herfra kan man indtage stor vinkelstue, som indbyder til mange hyggelige stunder. Fra stuen finder man lækker udestue fra 1998. Udestuen er godkendt til beboelse, og har gulvvarme. De store vinduespartier giver et skønt lysindfald.
1. salen er en ideel børneafdeling bestående af 2 børneværelser. Dertil badeværelse. I den store stue, er der mulighed for at lave et skønt aktivitetsrum til børnene, eller gøre som nuværende ejer, og benytte det som en ekstra stue.
En utrolig velholdt villa, hvor kun fantasien sætter grænser. ejendrøm er klar til at fremvise, så kontakt os på tlf. 92 44 43 38!