På Jasminvej i Bramming kan du nu finde denne rummelige familievilla! Jasminvej er en lukket vej på Grønningen, det vil sige at trafikanter og bilstøj er minimalt. Derudover er der stisystemer til Brammings mange faciliteter, såsom indkøb, fritidsaktiviteter, skole og meget mere. Fra Bramming er du ikke mere end 20 minutter fra henholdsvis Ribe og Esbjerg.
Udover den gode beliggenhed, får du samtidig også en lækker og rummelig villa, hvor der er plads til hele familien. Allerede ved første syn, ser man de mange forbedringer villaen har gennemgået. Her skal det bl.a. nævnes at indkørsel, have og terrasse altsammen er lavet i 2018. Fra terrassen og haven kan solen nydes hele dagen, mens børnene frit kan lege.
Tilhørende villaen er der isoleret garage med god plads til diverse hobbyer. I garagen er der monteret varmepumpe, der sikrer at du kan bruge garagen hele året. Der er ydermere et nyopført redskabsrum samt carport. Redskabsrummet fremtræder i vedligeholdelsesfrie materialer.
Indretningen er perfekt for den store familie. Her er minimalt spildplads, samt mulighed for en voksen- og børneafdeling. Bryggerset er totalmoderniseret i 2016 i gode materialer. Her er gode opbevaringsmuligheder til overtøj mm.
“Hjertet” er det åbne køkken/alrum m. gulvvarme, som ligeledes er renoveret i 2016. Her er de bedste arbejdsbetingelser for det kræsne par, der ønsker god kvalitet. I åben forbindelse hertil finder man alrummet, som har god plads til langbordet. Her er plads til gæster mv. når festen skal holdes. Samtidig sørger de store vinduespartier for et skønt lysindfald, samt udgang til den dejlige terrasse.
Ydermere er der 2 gode børneværelser i stueplanen, samt et stort soveværelse. I forbindelse hertil er der et lækkert badeværelse fra 2016. Badeværelset har gulvvarme og bruseniche, og går flot i rød tråd med resten af villaen.
1. salen byder på stort aktivitetsrum/stue. Herfra er der direkte udgang til imponerende altan, hvorfra det sidste af aftensolen kan nydes. Den mulige voksenafdeling er ligeledes mulig at etablere på 1. salen, her kan det store værelse uden problemer omdannes til soveværelse. Dertil har man eget badeværelse samt sauna. Saunaen kan dertil omdannes til et rummeligt walk-in-closet.
Villaen har ligeledes fået vedligeholdelsesfrie gavle og vinduer, der sikrer minimal vedligehold for det travle hjem. ejendrøm står klar til at fremvise, når det passer dig, så kontakt os allerede i dag!