Nyhed
Ildenbankevej 17, Høm, 6760 Ribe
Boliglandbrug

EKSKLUSIV HESTEEJENDOM 10 MINUTTER FRA RIBE

Med mindre end 10 minutter til centrum af Ribe og Ribe Golfklub, og inden for en radius af ca. 50 minutter til Esbjerg, Kolding samt den dansk-tyske grænse, finder du denne eksklusive og moderniserede hesteejendom på Ildenbankevej 17 i Høm. Her bosætter du dig midt i natur og åbne vidder – uden at gå på kompromis med hverdagens praktiske ærinder. For golfentusiasten ligger Ribe Golfklub blot ca. 1 kilometer fra ejendommen, hvilket giver helt unikke fritidsmuligheder lige i nærområdet.

Mere end 4 hektar – ideelt til hestehold
Ejendommen breder sig over knap 4,4 hektar, som hovedsageligt er udlagt til folde og marker – ideelt til hestehold. Ejendommen rummer i den forbindelse en udhusbygning med dobbeltgarage, som er direkte integreret med en staldsektion bestående af tre rummelige hestebokse og vaskeplads, samt med direkte udgang til foldene. I tilknytning til garagen findes desuden toilet.

Indbydende og gennemrenoveret stuehus
Stuehuset blev gennemgribende renoveret i 2022 og fremstår i dag med imponerende og sammenhængende materialevalg. Villaens ‘hjerterum’ er uden tvivl det store køkken-alrum og stue, som ligger i åben forbindelse med hinanden. I stuen er loftet ført til kip, og de store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald samt et smukt udsyn over de udvendige omgivelser. Fra begge opholdsrum er der desuden direkte adgang til terrassen.

Stueplan rummer endvidere et værelse, kontor, badeværelse og bryggers, mens førstesalen byder på en soveværelsesafdeling med eget badeværelse samt yderligere to værelser.

Moderne komfort og gennemtænkte materialer
Boligen er renoveret med fokus på kvalitet, æstetik og unikke detaljer. Som et eksempel herpå mødes man i entréen af en massiv egetræstrappe fra Wood Step – et markant element, der på mange måder er kendetegnende for standarden og de valg, der er blevet taget i forbindelse med renoveringen.

Køkkenet er fra Invita og udstyret med eksklusive Quartzite-bordplader samt kvalitets­hvidevarer fra Siemens, herunder dampovn, kombiovn og en induktionskogeplade med integreret emfang. Hertil kommer et Quooker-armatur i brunet messing, som elegant fuldender helheden.

Der er gulvvarme i størstedelen af stueetagen samt på badeværelset på 1. sal. Opvarmningen sker via et moderne jordvarmeanlæg fra 2021, som bidrager til en stabil og lav varmeudgift. Dette understøttes yderligere af at villaen er udstyret med 3-lags træ/alu-vinduer.

En sjælden kombination af kvalitet og beliggenhed
Her får du en gennemført og moderniseret hesteejendom, hvor natur, kvalitet og funktionalitet går hånd i hånd. En sjælden mulighed for at udleve drømmen om dyrehold på egen matrikel – i naturskønne omgivelser og med kort afstand til Ribe.

Kontakt ejendrøm allerede i dag, denne ejendom skal opleves!


Vil du vide mere om ejendommen?

Lasse Højlund

Ejendrømsmægler - Daglig leder og partner, Bramming

4.998.000 kr.
Ildenbankevej 17, Høm, 6760 Ribe


Yderligere detaljer
Pris 4.998.000 kr.
Udbetaling 250.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.922 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 27.086 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 21.668 kr.