For enden af lukket lomme, finder man dette velholdte familiehjem. Her er du beliggende tæt på grønne områder, stisystemer og legepladser. Ideelt for dig der ønsker et hjem, hvor børn og familielivet vil trives.
Villaen har gennemgået mange store moderniseringer. Her er der bl.a. tegltag, træ/alu vinduer samt solceller. Derudover er der en dejlig lukket have og terrasse, hvorfra solen og tilværelsen kan nydes. Garagen er isoleret og har god plads til bil, værksted o.lign.
Indretningen byder på et lyst bryggers i gode tidløse materialer. Herfra finder man den klassiske fordelingsgang, hvorfra man kan indtage 2 store værelser. I naturlig forbindelse hertil, er der et lækkert badeværelse m. bruseniche.
Køkken/alrummet er lyst og indbydende. Her har man masser af skabs- og bordplads, samt god plads til spisebordet. Der er fra alrummet direkte udgang til den overdækkede terrasse. Fra alrummet er der 2 stuer, hvoraf den ene stue tidligere har været et værelse. Dette er nemt at genetablere, hvis behov for 3 værelser skulle opstå.
Stuen er lys og møbleringsvenlig. Her er der masser af indretningsmuligheder, mens brændeovnen sikrer en god stemning i hjemmet.
I forældreafdelingen er der en gæsteentré, stort badeværelse og soveværelse m. faste skabe. En perfekt afdeling for den moderne familie, der ønsker opdeling i den hektiske hverdag.
Vi er klar til at fremvise, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi ses!