Beliggende i det naturskønne Store Darum, tæt på Vadehavet og i et lokalsamfund med nærvær og et aktivt foreningsliv – finder man Gl. Darumvej 6. Her er man samtidig kun 14 minutters kørsel fra Esbjerg og 20 minutter til Ribe, hvilket gør beliggenheden særdeles attraktiv. Dertil forventes dørene til den nytilkomne købmandsbutik at åbne op inden for de næste par måneder, hvormed man også får indkøbsmuligheder lige ved døren.
Villaen har siden 2019 gennemgået en række væsentlige forbedringer, hvormed man træder ind i et indflytningsklart hjem med energivenlige og moderne løsninger – dog med respekt for husets oprindelige stil. Denne villa emmer således af historie og herskabelig charme, hvor intet er traditionelt og hver eneste detalje er nøje tilpasset. Lige fra de smukt renoverede badeværelser og det moderne køkken til de elegante sildebensgulve, der går igen i hele huset, fornemmes en gennemgående respekt for husets sjæl og oprindelse.
Allerede fra villaens entré sendes tankerne hen på en herskabelig villa. Her mødes man af en lys og indbydende hall, hvor den elegante hvide spiraltrappe står i kontrast til det klassiske sildebensparketgulv, som bringer varme ind i rummet. Hall’en fungerer som bindeled til et gæstetoilet, værelse og flot moderniseret badeværelse fra 2019. Videre føres man ind i det dejlige køkken, som er fra 2020, med et nøje tilpasset inventar, som harmonerer med husets klassiske udtryk og sikrer en rød tråd i hele boligen. Herfra har man samtidig direkte udgang til den imponerende træterrasse, hvorfra aftensolen kan nydes i fulde drag. Bag køkkenets franske døre gemmer sig villaens store opholdsstue med plads til både det store spisebord til, når gæsterne kommer på besøg og i forlængelse heraf et skønt sofaområde – ligeledes med udgang til den store træterrasse og med et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier mod haven.
På 1. salen findes en ideel børneafdeling med tre gode værelser, badeværelse og depotrum. Denne opdeling giver mulighed for en moderne indretning med separat voksen- og børneafdeling. Her har sælger senest lagt et nyt gennemgående sildebensgulv i egetræ og i den forbindelse sørget for at isolere etageadskillelsen.
Udover de 170 boligkvadratmeter byder villaen på ekstra praktiske kvadratmeter i kælderen, der i dag bliver udnyttet til henholdsvis vaske-, viktualie- og aktivitetsrum. Her er der således også rig mulighed for at teenagerne kan holde fest eller på anden måde slå sig løs til, når vennerne kommer på besøg – dertil med egen indgang.
Tilhørende er der samtidig en stor garage/værksted på hele 92 kvadratmeter med mulighed for hobbyer og diverse gør-det-selv projekter. I 2021 udstyrede sælger dertil garagen med to nye elektriske garageporte. Sidst, men ikke mindst er villaen omkranset af en stor og lukket grund på næsten 3.000 kvadratmeter, hvormed man vil opleve at få rigelig plads til udendørs aktiviteter.
Så søger du et hjem hvor historie og charme går hånd i hånd med energivenlige og moderne løsninger, så er Gl. Darumvej 6 det perfekte valg. Denne historiske villa har således gennemgået omfattende renoveringer de senere år, der sikrer et indflytningsklart hjem med minimal vedligeholdelse.