Solgt
Gabelsparken 97, 6740 Bramming
Villa

PRISVENLIG VILLA MED MULIGHEDER – I ÉN AF BRAMMINGS BEDSTE LOMMER

Velkommen til Gabelsparken 97 – en prisvenlig villa med masser af potentiale og rig mulighed for at sætte dit eget præg. Her får du en funktionel bolig med en god planløsning, ideel til førstegangskøberen, den lille familie eller det modne par, der ønsker færre kvadratmeter uden at gå på kompromis med beliggenhed og komfort.
Villaen er placeret i det populære Gabelsparken – på en lukket lomme med trygge rammer og gode fællesarealer lige udenfor, hvor børnene frit kan lege og boltre sig. Samtidig er du tæt på både skole, indkøb og byens øvrige faciliteter, hvilket gør hverdagen nem og overskuelig.

Villaen er opført i 1974 og rummer 125 veldisponerede kvadratmeter. Indretningen er gennemtænkt med blandt andet tre værelser, gæstetoilet, separat badeværelse og et praktisk bryggers, der gør hverdagen mere bekvem. Villaens ’hjerte’ er i dag den rummelige og lyse stue, hvorfra man oplever at få et skønt lysindfald fra det store vinduesparti. Her ville man med fordel kunne undersøge muligheden for at skabe et stort og åbent leverum ved at forbinde stuen og køkkenet.

Udearealerne er nemme at holde og oplagt for dig, der ikke nødvendigvis har grønne fingre – men alligevel værdsætter muligheden for at kunne træde ud i en skøn lille have. Udvendigt finder man også et stort terrassemiljø, hvor der både er mulighed for at sidde overdækket og under den åbne himmel. Uanset hvad, sidder man her privat og afskærmet fra gaden, da den store læmur gør, at man kan sidde helt ugeneret og nyde privatlivet. Til boligen hører desuden en carport, så bilen altid står i tørvejr, samt et tilhørende skur, der egner sig godt til opbevaring eller som lille værkstedsplads.

Værd at nævne er det også at villaen allerede har fået fortaget flere forbedringer, såsom at flere af vinduerne er udskiftet til træ/alu, gavlene består af Iverplank og tagrenderne er udskiftet til zink. Dette medvirker til, at du får et godt udgangspunkt, som du kan bygge videre på.

Alt i alt en bolig med en fleksibel indretning, rolig beliggenhed og mulighed for at forme dit næste hjem helt fra bunden – til en pris, hvor flere kan være med.

Kontakt ejendrøm i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig mulighederne på Gabelsparken 97.


Leder du efter en ejendom som denne?

Lasse Højlund

Ejendrømsmægler - Daglig leder og partner, Bramming

Ejendommen er solgt
Gabelsparken 97, 6740 Bramming


Yderligere detaljer
Pris 1.298.000 kr.
Udbetaling 65.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.649 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 6.960 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 5.624 kr.