Bramming er kendt for sine grønne områder, gode stisystemer og fantastiske sammenhold. Gabelsparken er ingen undtagelse. Her bor man dejlig uforstyrret fra byens travle hverdag, men alligevel i gå- og cykelafstand til de mange faciliteter. Her kan børnene færdes trygt og godt til og fra skole, mens forældrene har let tilgang til motorvejen, hvis man arbejder udenbys.
Denne villa er løbende moderniseret, og er beliggende i en hyggelig lomme. Her er naboskabet i top, og byder på alt hvad en kernefamilie har brug for.
Villaen byder på en traditionel men god planløsning, der fungerer perfekt for hele familien. Villaens entré er samtidig bindeled til fordelingsgangen, hvorfra man har adgang til mange af villaens rum og værelser.
Herfra er der en nydelig gæste W.C i lyse og tidløse materialer. Herfra finder man yderligere et stort og rummeligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Fra fordelingsgangen er der 2 gode børneværelser samt stort og rummeligt soveværelse m. faste skabe. Hele afdelingen bruges i dag som børneafdeling.
Stuen er møbleringsvenlig og indbydende. Her har man valgt at lave yderligere et værelse i vinkelstuen, således villaen har 4 værelser foruden stuen. Værelset kan uden problemer inddrages til stue igen, hvis behovet for dette forefindes. Der er fra stuen desuden udgang til vestvendt have og terrasse.
I naturlig harmoni til stuen, finder man villaens køkken. Køkkenet fremtræder med meget god bord- og skabsplads.
Herfra er der en rummelig bryggers. Bryggerset er ligeledes moderniseret i lyse materialer, og har fint med plads til praktiske ting, såsom overtøj.
Tilhørende villaen er der en overkommelig have samt carport. Du kan fra terrassen nyde aftensolen i fulde drag. Alt i alt en fantastisk villa fyldt med muligheder – ejendrøm er klar til fremvisning, så giv os et kald allerede i dag.