For mange er drømmen at få fred og ro, kombineret med en skøn udsigt og natur. Alt dette får man på Fiskerivej! For enden af den lange allé, finder man denne tidligere 3-længede gård. Sælger har siden 2009 været i gang med et gennemgribende renoveringsprojekt. Nogle af projekterne er afsluttet, mens der fortsat mangler det sidste. Der er dog foretaget mange større renoveringer, såsom varmekilde, kloakering, vinduer, gulvvarme i stueplanen og meget mere.
Tilhørende villaen er der et godt værksted/udhus, som er perfekt for gør-det-selv-manden eller parret der ønsker plads til heste eller lignende.
Villaen er indrettet med en entré, hvorfra man har adgang til hhv. køkken og badeværelse. Badeværelset er praktisk og byder på mulighed for at sætte sit eget præg. Køkkenet er moderniseret og har god plads til både spisebord og samvær. Her kan hele familien mødes, når madlavningen skal klares. Fra køkkenet finder man et godt værelse/kontor.
Køkkenet er samlingspunktet og bindeleddet i villaen, hvorfor man herfra har direkte indgang til den store stue. Oprindeligt er villaen opført med 3 store stuer, men i dag har rummene andre funktioner, og er i stedet fordelt til værelser. Der er fra samtlige værelser og rum en smuk udsigt over de åbne marker.
Det har hele tiden været sælger intention at inddrage 1. salen til beboelse. Så har man brug for yderligere plads og værelser, er dette en mulighed.
Vi glæder os til at vise jer dette skønne hjem, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning. Vi ses!