På den populære gade Fengers Alle, finder man denne imponerende villa fyldt med detaljer. Her er man beliggende i et fredfyldt kvarter, men stadig utrolig centralt i gåafstand til byens faciliteter. Dertil er villaens have grænsende til den populære Bibliotekspark, hvor tilværelsen for alvor kan nydes. Tilhørende er der udendørs swimmingpool, der skaber en imponerende stemning i den lukkede have.
Villaens mange detaljer kommer for alvor til udtryk i den smukke hall. Her er flotte marmorgulve, smukke lysekroner og den snoende trappeopgang. Hall’en er også bindeleddet til hhv. kælder, stueplan og 1. sal. Ved entréen finder man den første af i alt 3 W.C’er i hjemmet – perfekt for den pladskrævende familie.
I stueplanen finder man et godt værelse, samt villaens “hjerte”. Et åbent og lyst køkken/alrum, med brændeovn. Her er det skønneste lysindfald, samt åben forbindelse til den hyggelige opholdsstue. Fra stuen kan man desuden nyde udsigten til både poolområdet og andesøen. Ydermere er der i forbindelse med køkkenet en stor spisestue, hvorfra man har direkte nedgang til haven og terrassen.
1. salen byder på alle faciliteter til forældrene eller teenageren. Her er et stort soveværelse med tilhørende mulighed for walk-in-closet. I afdelingen er der også eget badeværelse med bruseniche. Til sidst en “biblioteksstue”, med de smukkeste detaljer. Her sørger det buede loft for en fantastisk stemning. Fra “stuen” er der udgang til en skøn altan, hvorfra aftensolen kan nydes.
Kælderen har fuld loftshøjde og masser af plads. Her er 2 ind-/ og udgange, så her er det kun fantasien der sætter grænsen. Her er store værelser, vaskerum, bryggers, værksted og badeværelse. Hvad end du har brug for plads til liberalt erhverv, eller teenagerens huseren, er denne afdeling et kapitel for sig.
ejendrøm kan ikke få armene ned, og er klar til at fremvise dette storslåede hjem, når du har tid. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi ses!
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay