NY PRIS
Fasanvænget 2, Hjerting, 6710 Esbjerg V
Villa

EKSKLUSIV OG ARKITEKTONISK VILLA I ATTRAKTIVT OMRÅDE

Velkommen til en sjældent udbudt ejendom, hvor design, teknologi og beliggenhed smelter sammen i en helstøbt boligoplevelse. Denne totalrenoverede villa fra 2017 fremstår indflytningsklar og fuldstændig gennemført – med gennemtænkte detaljer, raffinerede materialevalg og en atmosfære, der emmer af moderne elegance.

Med sine 194 m² bolig og en grund på 714 m² byder hjemmet på en indbydende kombination af rummelighed og arkitektonisk finesse. Her er højt til loftet – både fysisk og æstetisk. De elegante løsninger, de rene linjer og den lyse, luftige indretning skaber et hjem i absolut særklasse.

Boligen er udstyret med solceller fra 2023 (Hyundai Premium paneler), estimeret til en årlig produktion på 12.500 kWh. Elproduktionen lagres effektivt i en Growatt batteripakke med en kapacitet på 10,2 kWh, og til elbilen er der installeret en 11 kW Growatt Thor Three-lader. Alt sammen diskret integreret – og med bæredygtighed og fremtidssikring som nøgleord.

Smart home-løsningen giver dig mulighed for at styre store dele af hjemmets belysning via app, og det multizonede lydsystem med Sonance-loftshøjtalere sørger for sublim lydoplevelse i stuerne, køkken/alrummet, begge badeværelser, soveværelset og endda på de to terrasser – herunder den overdækkede.

Planløsningen er ideel for den pladskrævende familie. I stueplanen finder man det åbne køkken/alrum, hvor de mange vinduespartier og panorama-loftet skaber et imponerende lysindfald. Ydermere er der bryggers, badeværelse og et godt værelse i stueplanen.

1. salen byder på yderligere 2 store værelser, hvoraf det ene har et walk-in-closet. Stuen har store vinduespartier, hvorfra man kan indtage tagterrassen. Herfra kan man nyde udsynet til havet og det omkringliggende liv.

Beliggenheden er både rolig og central – tæt på både Hjerting Skole og Nordvangskolen, hvor trygge stisystemer forbinder hverdagen for børnefamilien. Her får I en kombination af moderne luksus, praktisk bekvemmelighed og en beliggenhed, der sjældent udbydes.

Denne bolig skal ikke bare ses – den skal opleves.


Vil du vide mere om ejendommen?

Nanna Kræfting

Ejendrømsmægler - Daglig leder & indehaver, Esbjerg

5.998.000 kr.
Fasanvænget 2, Hjerting, 6710 Esbjerg V


Yderligere detaljer
Pris 5.998.000 kr.
Udbetaling 300.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 3.094 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 32.296 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 25.835 kr.