Velkommen til denne skønne og familievenlige villa, beliggende for enden af én af Engparkens attraktive og rolige lukkede lommer. Her får man en tryg og fredelig beliggenhed med områdets gode stisystemer direkte i baghaven, hvilket gør det nemt og sikkert for børnene at cykle til og fra skole. Området er kendt for sit stærke fællesskab og her får man virkelig fornemmelsen af et kvarter, hvor både børn og voksne trives. De udvendige arealer er holdt simple og overskuelige, så hverdagen kan bruges på afslapning og samvær.
Boligen rummer 194 boligkvadratmeter fordelt på to plan, hvor der er god plads og praktiske afdelinger, så hele familien kan trives og få hverdagen til at fungere. Nuværende ejer har siden 2004 foretaget en række forbedringer. Senest er taget skiftet i 2024, ligesom villaens vinduer løbende er udskiftet fra 2007 og frem. Dermed er mange af de tunge og omkostningstunge poster allerede afholdt.
Indvendigt fremstår villaen indflytningsklar og velholdt, og det er tydeligt at mærke, at huset er passet og plejet gennem årene. Som noget af det første bydes man bl.a. velkommen af et pænt og funktionelt køkken fra 2015, som fortsat har mange gode år i sig. Køkkenet er indrettet, så det naturligt glider over i den rummelige spisestue. Spisestuen er så rummelig, at den også egner sig til indretning af et tv-hjørne med sofa – en afdeling som i dag er placeret på villaens 1. sal. Med den nuværende indretning får man dog et imponerende opholdsrum med masser af plads til både hverdag og gæster.
Videre fra spisestuen er der adgang til villaens værelsesafdeling i stueplan, som består af tre gode værelser samt et badeværelse. I denne afdeling finder man desuden en ekstra entré, som med fordel også ville kunne omdannes til viktualierum, kontor eller lignende – alt efter behov. Alternativt giver den ekstra entré en oplagt mulighed for egen indgang til teenagerne, som dermed kan bevæge sig uforstyrret ind og ud af huset.
Fra spisestuen fører trappen videre op til villaens 1. sal, som består af en skøn opholdsstue og i denanden ende en privat forældreafdeling: Opholdsstuen er stor og rummelig med god plads til bådesofaarrangement og hyggelige stunder – og herfra er der direkte udgang til altanen, hvor man nemt kantrække frisk luft og nyde roen. I modsatte ende finder man den private forældreafdeling, som består af etrummeligt soveværelse med integreret badeværelse – en både praktisk og komfortabel løsning, derskaber privatliv i hverdagen. I begge ender af etagen vil man dog opleve af få et fantastisk lysindfald frade store vinduespartier i gavlen.
Skulle behovet ændre sig, giver 1. salen desuden mulighed for at etablere et ekstra værelse og i stedet placere stuen i stueplan, hvilket vidner om en bolig med en fleksibel planløsning og mange anvendelsesmuligheder.
Så lyder dette skønne hjem på Engparken som noget for dig? Så kontakt ejendrøm allerede i dag for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig rundt.