Egelundvej 21, Grimstrup, 6705 Esbjerg Ø
Villa

MODERNISERET VILLA MED LYST KØKKEN-ALRUM OG GODE INDRETNINGSMULIGHEDER

Velkommen til Egelundvej 21 i Grimstrup – en velholdt og moderniseret villa beliggende i et roligt og familievenligt kvarter.

Her bosætter du dig i et velfungerende lokalsamfund med friskole fra 0.-6. klasse, børnehave, gode pasningsmuligheder for de helt små og dertil en ny selvbetjeningskøbmandsbutik. Samtidig ligger Egekratskoven tæt på og giver let adgang til skøn natur, gåture og gode fritidsmuligheder.

Allerede når du træder ind i boligen, mødes du af et lyst og indbydende bryggers, som i 2022 blev moderniseret som led i en større opdatering af hjemmet. Her blev der blandt andet etableret troldtektlofter, spots, glatte vægge og nye klinkegulve, hvilket samlet set har bidraget til et moderne og indflytningsklart udtryk.

Fra bryggerset er der direkte adgang til garagen, hvormed man kan bevæge sig tørskoet ind og ud af boligen. Garagen anvendes i dag som træningsrum, men kan lige så vel indrettes til værksted, hobbyaktiviteter eller opbevaring. I forbindelse med bryggerset finder man desuden et godt værelse.

Videre ind i boligen mødes man af husets naturlige samlingspunkt – det store og åbne køkken-alrum. Her har sælger åbnet op og skabt et skønt opholdsrum, hvor familien kan samles i hverdagen. Køkkenet er udskiftet til et stilrent Designa-køkken, som ligger i åben forbindelse med spiseområdet, så samtalen nemt kan fortsætte, mens aftensmaden tilberedes. Fra alrummet er der direkte udgang til terrassen, hvilket gør det nemt at flytte måltiderne udenfor i sommerhalvåret.
I forbindelse til alrummet finder man videre villaens gæsteentré, som i praksis dog fungerer som en fordelingsgang til husets soveværelse og badeværelse. Disse kvadratmeter vil dog med fordel kunne omdannes til eksempelvis walk-in-closet, hjemmekontor, et større badeværelse eller måske et ekstra gæstetoilet – alt efter behov og ønsker. Videre finder man i forbindelse med alrummet et ekstra værelse.

Stuen er et kapitel for sig selv. Den ligger vinklet i forhold til alrummet, hvilket skaber en hyggelig og mere privat opholdsafdeling. Her kan man trække sig tilbage og nyde aftenen i sofaen, mens det store vinduesparti sørger for et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære året rundt.

Kort sagt får du her en moderniseret villa med et attraktivt køkken-alrum, fleksible indretningsmuligheder og en beliggenhed, der kombinerer natur, nærvær og en velfungerende hverdag.


Vil du vide mere om ejendommen?

Lasse Højlund

Ejendrømsmægler - Daglig leder og partner, Bramming

1.548.000 kr.
Egelundvej 21, Grimstrup, 6705 Esbjerg Ø


Yderligere detaljer
Pris 1.548.000 kr.
Udbetaling 80.000 kr.
Ejerudgift pr. måned 1.756 kr.
Brutto pr. md. eksl. ejerudgift 8.492 kr.
Netto pr. md. eksl. ejerudgift 6.785 kr.