Nu kan ejendrøm endelig byde dig velkommen til dette indbydende og skønne hjem. Her er der de bedste rammer for den nystartede familie, eller for parret hvor børnene har forladt “reden”. Villaen har en fantastisk beliggenhed, med gåafstand til naturen, skolen og indkøb. Med andre ord, har du alt inden for rækkevidde!
Villaen er løbende renoveret, og fremtræder i gode materialer overalt. Tilhørende er der en god garage med redskabsrum. Haven er perfekt til ungernes leg, eller til dem der blot vil nyde en stille aften på terrassen.
Indretningen byder på et godt og praktisk bryggers. Herfra finder man et tilsvarende dejligt badeværelse m. gulvvarme og bruseniche.
“Hjertet” er det åbne køkken/alrum, som har god skabs- og bordplads. Her sikrer de store vinduespartier, at hjemmet får et skønt lysindfald, som vil behage enhver der ønsker varme og lys i hjemmet. I stueplanen er der ydermere et godt soveværelse med faste skabe.
1. salen har en stor repos/stue, som ligeledes fremtræder lyst og indbydende. Her er masser af plads til hygge og tv, når familien skal samles.
Ydermere er der 2 gode værelser, hvoraf det ene i dag bruges til kontor, mens det andet er det oplagte børneværelse.
ejendrøm glæder sig til at vise dig rundt, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning – vi ses!