Velkommen til Darum Kirkesti 10. Dette hjem er for dig der ønsker en velholdt villa, hvor man på kun 10 min. kan køre til byskiltet i Esbjerg. Darum er en by med nærvær og sammenhold som nogle af nøgleordene. Her har man skole til 6. klasse, fritidscenter og en smuk natur i baghaven i form af Vadehavet. Villaen er utrolig velholdt, hvorfor man får et indflytningsklart hjem.
Tilhørende villaen er der bl.a. en stor garage med tilhørende isoleret værksted/hobbyrum. En fantastisk afdeling til gør-det-selv-manden, eller den kreative hustru der ønsker plads til klinik eller lignende. Haven er velanlagt med fiskedam og terrasse. Her kan naturen nydes i fulde drag, mens stilheden sænker sig over hjemmet.
Indretningen byder på et stort bryggers med god plads til de praktiske gøremål. Herfra indtager man den klassiske fordelingsgang, som er bindeleddet i hjemmet. Her er der i alt 3 gode børneværelser + soveværelse. Der er indbyggede skabe i soveværelset, som gør afdelingen perfekt til tøj entusiasten. Ydermere er der i naturlig forbindelse til fordelingsgangen et stort badeværelse med badekar og bruseniche. Villaens gæsteentré er i åben forbindelse til fordelingsgangen. Her har man tilmed et nydeligt gæste-W.C., hvorfor den travle familie ikke vil lide nogle kvaler.
“Hjertet” er det åbne køkken/alrum. Her er der masser af plads til madlavningen og samvær. Et perfekt rum, hvor det gennemgående lysindfald sikrer en skøn rummelighed. Fra alrummet er der tilmed direkte udgang til den lækre terrasse. I åben harmoni til alrummet, er der en møbleringsvenlig opholdsstue. Her er der god plads til TV’et og sofagruppen, uden at rummet føles trang. Et skønt rum som favner den store familie uden problemer.
Dette hjem skal ses og opleves! Ring i dag, så finder vi en hurtig tid til fremvisning. Vi ses!