Drømmer du om en renoveret villa, men hvor der stadigvæk er mulighed for at sætte det sidste præg. Her får du nemlig en villa hvor sælger har renoveret både bryggers, soveværelse og stuen. Ydermere har sælger skiftet til ”luft-til-vand varmepumpe” i 2019 som er med til at minimere varmeforbruget.
Villaen er beliggende i det hyggelige Glejbjerg. Glejbjerg er et hyggeligt lokalsamfund, hvor nærvær og sammenhold er nogle af nøgleordene. Her er indkøb, skole og fritidscenter. Med andre ord; alt hvad du skal bruge i hverdagen. Dertil har Glejbjerg en særdeles attraktiv beliggenhed i forhold til motorvejen, der gør det til en leg at komme til/fra arbejdspladsen i Esbjerg eller Vejen.
Indretningen byder på: Meget indbydende og stor bryggers. Bryggerset er renoveret i 2022 hvor sælger samtidig har efterisoleret og lagt gulvvarme. I forlængelse af bryggerset er et lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Videre er et funktionelt køkken med mange muligheder. Så har man et ønske om køkken/alrum så ville det være oplagt at nedlægge væggen mellem spiseafdelingen og køkkenet. Fra spisestuen finder du et fint soveværelse med gulvvarme. Stuen er en hyggelig tilbygning, som er møbleringsvenlig og med gulvvarme. Hvis man har et ønske om et ekstra værelse, ville man kunne tage noget af stuen til et værelse.
1 salen byder på to gode værelse, den ene med udgang til hyggelig ”terrasse”.
Tilhørende villaen er en god garage samt en helt fantastisk have med rigtig mange gode hyggekroge og en skøn overdækket terrasse, hvor man kan nyde sommeren. Så søger du en renoveret villa til en god pris? Så er Borgergade 44 bestemt et besøg værd. Ring til ejendrøm for en fremvisning.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Ved at benytte dette website accepterer du cookies. Læs mere - Okay