Er du på udkig efter ny bolig i området omkring Christiansfeld, så finder du nu dette utroligt charmerende hus på Allervej 156. Det helt rigtige hvis du er glad for at have naturen tæt på og endda med en dejlig stor have til.
Her får du den ideelle sammenhæng mellem at være på landet, med det privatliv og den ro det naturligt giver, og samtidig være tæt på både skole og indkøb. Der er cykelsti og mindre end 5 km. til Christiansfeld skole og samtidig står du på mindre end ti minutter med tæerne i sandet på Hejlsminde strand. Placeringen er oplagt hvis du har brug for at have Kolding og Haderslev inden for en kort køretur og du rammer sønderjyske motorvej på kun 7 minutter.
Huset i sig selv passer godt både til dig der bor selv og til den mindre familie. Du får en moderne indretning med køkken og spiseplads i sammenhæng. Der er adgang videre til de to sammenhængende stuer og i underetagen finder du desuden baggang/bryggers, badeværelse og entré og naturligvis trappen til førstesalen. Oppe har du helt almindelig loftshøjde og så får du to gode soveværelser og et godt badeværelse. Der er altså bad og toilet både oppe og nede.
I kælderen har du god plads til opbevaring og kælderen er forholdsvis høj og med vinduer, så du har luft og lys ind. Huset er overvejende i god stand, men er dog en ældre model, så du må også forvente nogen istandsættelse, ligesom at der ikke ligger den store værdi i de øvrige bygninger.
Omgivelserne er idylliske og du har et lille stykke skov liggende lige bag ejendommen, hvor der er et rigt dyreliv og plads til at gå på opdagelse. Et lille stykke af grunden går sågar helt ned til Aller Å, så er du naturmenneske, så vil du i den grad sætte pris på alt det grønne på og omkring ejendommen.
Allervej 156 skal opleves med egne øjne. Book en fremvisning allerede i dag, og mærk den særlige stemning, der hviler over denne skønne bolig.