Solgt
Vestparken 13, 6740 Bramming
Andelsbolig

SOLGT PÅ 27 DAGE!

Vestparken 13 er beliggende i naturrige og smukke omgivelser. Herfra er du ikke mere end et stenkast væk fra Kaj Lykke Golfklub, som byder på utallige timers underholdning og godt samvær med venner og familie. Her vil du ligeledes finde restaurant ‘Hole In One’ som byder på alt lige fra lækre frokostmenuer til den nemme aftensmad. Derudover er der stisystemer ind til Bramming, hvor der både kan findes skole, indkøb, fritidscenter og meget mere! 

Boligen er opført i 2006 og står i dag i et lyst og tidløst design, samt en planløsning der er helt i top. Derudover skal det naturligvis nævnes at der er gulvvarme overalt. 

Det første du møder i boligen er en god og lys entré, her er der god plads til overtøj og fodtøj. Fra entréen er der adgang til boligens bryggers, hvor der er godt med plads til opbevaring, vaskesøjle og teknikrum. Et helt fantastisk rum til dagligdagens gøremål.

Køkken/alrummet er åbnet op, så man hele tiden kan være nærværende med familien, også selvom madlavningen kalder. Ligeledes har man et helt fantastisk lysindfald, fra de store vinduespartier i den hyggelige opholdsstue. 

Boligen byder på 2 gode værelser, som ideelt kan bruges til børneværelser, gæsteværelse, kontor eller hobbyrum. Ydermere har du et rummeligt soveværelse. Alle 3 værelser er med faste skabe. 

Badeværelset er ligeledes opført i tidløse materialer og fremstår rummeligt. Her har man valgt at integrere badekar, hvor afslapningen er på sit højeste efter en lang arbejdsdag. Derudover finder du en stor bruseniche. 

Haven er nem og overkommelig. Her behøver du ikke bruge hele weekenden på havearbejde. Istedet kan du nyde en god kop kaffe i solen, på en dejlig terrasse. Tilhørende haven er der et godt redskabsrum, hvor der er god plads til haveredskaber, øl, sodavand og meget mere. Der er adgang til redskabsrummet fra haven og fra carporten. 

Lyder dette som noget for dig? Så bestil en fremvisning allerede i dag!


Leder du efter en ejendom som denne?

Ejendommen er solgt
Vestparken 13, 6740 Bramming